Skip to main content

Valg 2022

Andreas Fjord Larsen

Syddanske Studerende

Kandidatpræsentation


Nysgerrig på kandidaten? Vi har stillet tre spørgsmål til kandidaten, som kan hjælpe dig lidt på vej med at beslutte hvor dit kryds skal sættes!

Hvorfor har du valgt at stille op?

I studerende på Syddansk Universitet fortjener bred repræsentation, af en der har og vil fortsætte med at kæmpe lokalt og nationalt for at jeres stemme bliver hørt. Vi har brug for den parti-neutrale repræsentation i SDUs organer, for det skal være de lokale forhold der sætter dagsordenen. Syddanske Studerende er jeres organisation, jeres forening, der hver dag arbejder på at gøre livet bedre for jer på SDU, om det er Semesterstartsfesten, Valgarrangementer, eller universitets råd - vi gør det hele! Og det finder jeg værd at kæmpe for.

 

Er der en bestemt sag du vil kæmpe for, hvis du bliver valgt ind?

Jeres trivsel er en nær mærkesag for mig, og mit ansvarsområde i bestyrelsesåret 2021 for Syddanske Studerende. Det er et bredt emne, der kræver indsatser på mange områder. Vi ser at problemerne dukker op på forskellige måder, som på Humaniora hvor økonomien presser de studerendes studievalg og muligheder, på Samfundsfagligt hvor studerende presser sig ud i ansvarsposter og arbejde for at kunne konkurrere på arbejdsmarkedet, på Sundhedsfagligt hvor krav til eksamen presser de sociale miljøer, og mange andre lignende situationer.

Mest sigende er de sociale klubmiljøer og foreninger på SDU længe blevet nedpriorieterer og delegeret til kælderlokaler og lange procestider fra fakulteterne. I bestyrelsen håber jeg at give meget bedre levevilkår til foreningerne på SDU, som bærende institutioner for jeres trivsel, uden at det skal tage fra andre indsatser fra universitetet.

 

Hvad kan man forvente af dig som studenterrepræsentant?

Jeg vil slås for jeres vilkår utrætteligt. I kan være sikre på at jeg møder op og deltager aktivt i alle møder, velforberedt og engageret som ingen anden. Jeg bringer viden i spil fra min deltagelse i nationale organisationer, og som studerende der er ansat i en intruktor-stilling og meget aktiv i frivillig miljøet, møder jeg mange synspunkter og situationer som i står i derude.

Syddanske Studerende støttes af Danske Studerendes Fællesråd, hvor vi er medlemsforening, og er derfor ofte i kontakt med studenterrepræsentationer landet over. Det giver uundværlig viden og erfaring der kan bringes i spil i bestyrelsesarbejdet på Syddansk Universitet.

 

Tilbage til kandidatlisten

Tilbage

Du kan afgive din stemme den 22. og 23 November 2022

Stem her

Sidst opdateret: 20.11.2022