Skip to main content
DA / EN

Afmelde fag og prøve

Du kan godt afmelde dig et fagelement

Fra semesterstart (forårssemesteret 1. februar / efterårssemesteret 1. september) og 21 dage frem kan du afmelde et fagelement, hvis du har fortrudt din tilmelding.

Læs denne vejledning om, hvordan du afmelder dig et fagelement.

Begrænsninger på afmelding

Der kan forekomme fagelementer, som du ikke kan afmelde dig. Det kan skyldes en af følgende grunde:

  • din uddannelse har besluttet, at det ikke er muligt at afmelde sig fagelementet. Informationen vil fremgå af fagbeskrivelsen.
  • du er blevet servicetilmeldt fagelementet af universitetet. Informationen vil fremgå af din studentermail.
  • undervisningsdeltagelse er eksamen i fagelementet. Informationen vil fremgå af fagbeskrivelsen.
  • det er specialet, som du forsøger at afmelde.

Hvad hvis fristen for de tre uger er overskredet?

Efter de 21 dage kan du ikke længere afmelde et fagelement.
Ønsker du at afmelde dig et fagelement, kan du søge dit studienævn om lov til det.

Afmelding og brugte prøveforsøg

Hvis du har brugt prøveforsøg i en eksamen, kan du godt afmelde dig undervisningen, men du skal være opmærksom på, at du skal gennemføre fagelementet på et senere tidspunkt.

Tilmelding til et nyt fagelement

Du kan i samme periode som du afmelder dig også tilmelde dig et nyt fagelement, hvis det pågældende fagelement fremgår af listen over fagelementer inde på studenterselvbetjeningen. Se mere her.

 

 

Har du brug for hjælp?

Kontakt Registratur eller Uddannelsesjura, hvis du har spørgsmål til ovenstående regler. Det kan du gøre via spoc.sdu.dk eller telefon 65501059 på hverdage kl. 10-12.

Kontakt Studenterservice, hvis du har spørgsmål om SU, Optagelse, SDU international, Syddansk Elite, Efter/videreuddannelse, SPS og andre services på SDU.

Kontakt vejledningen på dit fakultet eller studie, hvis du har brug for specifik viden knyttet til dit studie f.eks. viden om din studieordning eller, hvis du skal skrive en dispensationsansøgning. 

Kontakt Studie- og trivselsvejledningen hvis du har brug for vejledning omkring generelle forhold på dit studie såsom studieteknikker, trivsel eller udfordringer med at finde ud af, hvem du skal kontakte for at få hjælp og vejledning. 

Sidst opdateret: 28.05.2022