Nysgerrig på kandidaten? Vi har stillet tre spørgsmål til kandidaten, som kan hjælpe dig lidt på vej med at beslutte hvor dit kryds skal sættes!
Hvorfor har du valgt at stille op?
Jeg har altid været interesseret i demokrati og at engagere mig i udvalg og deres opgaver. Jeg vil gerne kunne stå som et bindeled og repræsentant for mine medstuderende og Universitetet, sådan at alle kan få den bedst mulige studieoplevelse. Jeg har tidligere været medlem og forperson for elevråd og ungdomspolitiske organisationer så vil kunne bruge min erfaring til at udføre min rolle som repræsentant.
Er der en bestemt sag du vil kæmpe for, hvis du bliver valgt ind?
Jeg vil kæmpe for de studerendes trivsel så de får det studieliv som de har forventet inden de startede på universitetet. Har også en drøm om at kunne forbedre de studerendes muligheder for at indføre fritids initiativer på universitetet.
Hvad kan man forvente af dig som studenterrepræsentant?
Jeg vil gå efter at være imødekommende og åben. Jeg værdsætter altid andres holdninger og ideer så vil altid være klar, hvis man har en ide eller problematik som man tænker der skal ageres på. Jeg vil tage mine opgaver seriøst, altid være velforberedt og arbejde hårdt for at kunne opretholde den tillid de studerende har givet mig.