Skip to main content

Håndboldtræner for U15-drenge søges

Sanderum Håndbolds 10-12 U15 drenge spillere mangler 1 holdansvarlig træner. Drengene rykker op til U15 pr. 1-4-2023, og starter U15 turneringen eftersommerferien. Træningen ligger typisk tirsdag og torsdag sidst på dagen 18:00-20:00.
Drengene deltager i turnering (B og gerne A) efter sommerferien med 8-12 kampe i halvsæsonen, primært i weekenden, med normalt halvdelen som hjemmekampe. Fra april-juni afholdes der 2-3 Beach stævner samt det forventes at U15 drenge deltager i opstarts camp efter sommerferien samt to årlige stævner (hele weekends), normalt i Jylland.




Hvem er du?


Du er en ung M/K, der har lyst og vilje til at udvikle og drive et ny-oprykket hold, dvs. du har 2 års sammenhængende udviklingsarbejde med kernen af drenge. Du har selv spillet håndbold på semi seriøst niveau, har gerne træningserfaring fra lignende hold og vil kunne skabe en træningsmæssig ramme omkring holdet, der sikrer fortsat udvikling, både på og udenfor banen. Det er således vigtigt, at du både har et tilstrækkelig teknisk niveau og er inkluderende i din adfærd.




Hvad forventes og hvad kan du forvente?


Det forventes, at du som træner skaber en ramme til fokuseret bredde håndbold, hvor lysten og glæden ved at spille håndbold er i centrum. Derudover søges 1-2 hjælpetrænere/holdadministratorer, som støtte ifht. planlægning og kommunikation. Du kan forvente støtte og sparring med klubbens øvrige trænere, specielt klubbens udviklingsmiljø, med både hurtig praktisk hjælp, støtte og gode råd/vejledning, i en meget flad organisation, hvor vi kender og hjælper hinanden.
Trænerrollen vil blive aflønnet efter aftale og kvalifikation og der er tøjpakke, kørsel, rabat ved klubbens sponsorer mv. Det forventes endvidere, at du løbende træneruddanner dig, betalt af klubben.
Holdet starter U15 træning efter 18. april frem imod sommerferien.



Sidst opdateret: 15.03.2023