Skip to main content

Studiearrangement

24.02.2023 kl. 00:00 - 26.02.2023 kl. 00:00

Weekendophold for særligt interesserede i kandidatuddannelsen i Esbjerg

Vi på Sydvestjysk Sygehus ved at arrangere endnu et weekendophold til jer, som har vist særlig interesse for at starte på jeres kandidatdel i Esbjerg til september 2023. Du har måske ikke haft mulighed for at deltage i sommer –eller vinterskoler eller fortsat er i tvivl og ved at der skal tages en beslutning d. 1.3.23 mht. hvor du vil tage din kandidatdel.



Du inviteres hermed til et 3 dages weekendophold på Sydvestjysk Sygehus (Esbjerg). Weekendopholdet afvikles fra fredag d. 24. februar til søndag d. 26. februar 2023. Her vil vi give dig mulighed for at komme helt tæt på klinikken, da du følges med de vagthold, som er på arbejde i weekenden. Vi vil også sætte fokus på din læring ved klinisk simulation, hvor du sammen med dine medstuderende får mulighed for at løse forskellige patientcases i vores læringscenter.



Du møder selvfølgelig også de andre medicinstuderende, som har tilkendegivet, at de meget gerne vil tage deres kandidatdel i Esbjerg. For at ryste jer godt sammen, vil der også være et socialt arrangement, hvor I vil spise ude i byen sammen med nogle af de kandidatstuderende, som allerede er i gang her i Esbjerg.



Du kan glæde dig til at opleve den daglige praksis på sygehuset, faglige oplæg om lægelige problemstillinger i arbejdslivet, og udfordre dig selv og dine medstuderende ved fx bodyInteract simulation.



Programmet til weekenden er under udarbejdelse og tilsendes efter tilmelding.



Dato: Vi starter fredag d. 24. februar kl. 16 og slutter søndag d. 26. februar kl. 15.30

Sted: Vi mødes i foyeren ved indgang J 76 b, på Sydvestjysk Sygehus (Esbjerg), fredag d. 24. februar, kl. 16:00. Her møder du de andre studerende og HR-partner Liselotte Sylvester.

Praktisk: Du bliver indkvarteret på sygehusets regning på Danholste Gl. Vardevej 200, 6700 Esbjerg, fra fredag aften d. 24. februar til søndag morgen d. 26. februar (to overnatninger). Du skal selv sørge for og betale for transporten til og fra Esbjerg.

Forplejning: Indkvarteringen er inklusiv morgenmad – og øvrig forplejning er gratis. Der er adgang til sengelinned og håndklæder på Danhostel. Du skal huske at medbringe rene sko til klinikopholdene og sportstøj. Vi skal spise ude i byen lørdag aften.

Bindende tilmelding: For at deltage skal du sende en mail til HR Partner Liselotte Sylvester e-mail: liselotte.sylvester@rsyd.dk senest d. 22. januar 2023 I mailen skal du oplyse:

- Tilmelding til weekendophold d. 24. – 26. februar 2023.
- Dit fulde navn
- Mobil nr.
- Om du ønsker at overnatte på Danhostel
- Om du har ønsker til forplejning fx allergier eller kosttype
- Din uniformstørrelse (vi pakker en vogn med uniformer specielt til jer).



Har du yderligere spørgsmål er du velkommen til at kontakte Liselotte Sylvester på 7918 3459 eller mobil 5127 5526.



Da vagtholdene ikke er så store i weekenden, er der plads til 11 deltagere på dette weekendophold.



Vi glæder os til at se dig!



Med venlige hilsner

Anna-Marie Bloch Münster Lægelig direktør Sydvestjysk Sygehus