Skip to main content
DA / EN

Særlige prøvevilkår

Behovet for særlige prøvevilkår til eksamen kan skyldes længerevarende eller forbigående omstændigheder. Særlige prøvevilkår kan være mange forskellige ting, fx 

  • forlænget tid til eksamen 
  • afskærmning 
  • hjælpemidler, fx programmer, headset, scannerpen m.m. 

Formålet med særlige prøvevilkår er at ligestille dig med dine medstuderende, så du kan gennemføre eksamen på lige vilkår. Særlige prøvevilkår må ikke ændre det faglige niveau eller fagets kompetencemål. 

Du kan søge om særlige prøvevilkår til en enkelt eksamen, til en kortere periode (fx et semester) eller til hele din studietid. Vær opmærksom på, at du skal søge igen, hvis du skifter studie – også fra bachelor til kandidat. 

Søg dispensation til særlige prøvevilkår 

Du søger dispensation til særlige prøvevilkår hos dit studienævn, som vurderer, om du er berettiget til særlige prøvevilkår, og om det, du søger om, er praktisk muligt. De særlige prøvevilkår vil som udgangspunkt ikke ændre eksamensformen. Derfor kan du godt få afslag på din ansøgning, selvom du har en dokumenteret fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse.

Sørg for at søge i god tid inden den eksamen, hvor du skal bruge dispensationen. Ellers er det ikke sikkert, at det er muligt at give dig de eksamensvilkår, du søger om. 

Dokumentation 

Du skal vedhæfte relevant dokumentation, når du søger om særlige prøvevilkår, det kan fx være SPS-redegørelse om støttebehov, en ordblindetest eller en lægeerklæring.  

Du skal også redegøre for, hvorfor din funktionsnedsættelse betyder, at du skal have særlige prøvevilkår. 

 

Tidsfrister for ansøgning

Du skal sende din ansøgning inden nedenstående frister, hvis studienævnet skal kunne nå at behandle den, inden eksamen finder sted: 

• Sommereksamen: 30. marts
• Vintereksamen: 30. oktober

 

Oplys om dispensation 

Hvis du har fået dispensation til særlige prøvevilkår, skal du medbringe dispensationsafgørelsen fra Studienævnet til din eksamen og orientere eksamensvagterne. Det står i din afgørelse, hvem du skal orientere og hvornår.


Kontakt dit studienævn

Send en mail via SPOC eller ring på telefon 6550 2291

Sidst opdateret: 03.10.2024