God videnskabelig praksis - Den akademiske kodeks
God videnskabelig praksis refererer til en ordentlig forskningsskik, altså at man planlægger og udfører forskning efter de regler og standarder, der eksisterer. På SDU skal både forskere og studerende efterleve den danske kodeks for forskningsintegritet, Danish Code of Conduct for Research Integrity (DCCR). Kodeksen beskriver følgende tre overordnede principper, som bør være gennemgående i alle faser af forskning: ærlighed, gennemsigtighed og ansvarlighed. I den modsatte ende af skalaen for god forskningsopførsel finder man videnskabelig uredelighed. I følge DCCR defineres videnskabelig uredelighed som ”forfalskning, fabrikering og plagiering”:
- Forfalskning refererer til en form for manipulation, fx ved at man bevidst har ændret på noget udstyr, så man opnår ønskværdige, men falske resultater. Det kan også betyde at man, uden at angive dette, har udeladt eller fjernet noget data for at opnå bedre resultater. Når man manipulerer eller skævvrider materiale, udstyr eller lignende, er det forfalskning af det sande billede af forskningsresultaterne.
- Fabrikering er hvis man konstruerer falsk data eller erstatter data med fiktiv data, uden at det fremgår tydeligt, så vil det selvsagt også give et misvisende billede af ens forskningsresultater. Fabrikering er også, hvis du får en anden til at skrive din tekst eller opgave.
- Plagiat er når man benytter andres ideer, resultater, tekst osv., uden tilladelse eller uden korrekt kildeangivelse, så det fremstår som var det ens eget. Læs mere.
Hvis man begår videnskabelig uredelighed, kan det få store konsekvenser både for hele forskningsområdet og for forskeren/den studerende selv (og måske også kolleger).
God citatskik - lav præcise kildehenvisninger
En af de vigtigste regler indenfor den akademiske kodeks er altså, at du skal kunne dokumentere, hvor du har din viden fra. Man skal kunne stole på dit værk, og dit arbejde skal fremstå som redeligt og validt. Du må altså ikke snyde med dine resultater: rette i dem eller opfinde nogen til lejligheden - og du må ikke gøre brug af hverken andres eller egne resultater uden at angive din kilde.
Når du trækker på andres arbejde - uanset om du refererer, parafraserer eller citerer, skal du være præcis med dine kildehenvisninger. Der er flere grunde til at brugen af præcise kildehenvisninger er vigtig i den akademiske verden. Først og fremmest anses det som god skik at kreditere andre for deres indsats og arbejde, når man gør brug af det. Hertil skal du tænke på dine læsere, som er interesseret i at se, hvilke kilder fra undervisningen eller feltet, du anvender. De vil også være interesserede i at kunne se hvilke resultater, der er dine egne, og hvornår du har været inspireret af andre. I den akademiske verden er det ingen skam at henvise til andre, tværtimod. Det viser, at du har overblik og har sat dig ind i feltets hidtidige forskning. Men du skal bruge dine referencer aktivt, og dit eget bidrag skal veje tungest i opgaven.
Når du arbejder med akademiske tekster, skal du desuden se dig selv som forsker in spe. Andre forskere kan blive inspireret af dit arbejde og have interesse i at gentage din undersøgelse eller gøre brug af dine resultater. Og så er det afgørende, at man kan lokalisere de kilder og materialer, som du har anvendt.
Henvisninger ved almen viden?
Et sted hvor man ikke skal referere til en kilde, er når man benytter almen viden. Viden er almen, når den betragtes som fælles indenfor en specifik gruppe eller fællesskab. Denne viden kan bestå af generelle facts vedrørende til fx geografi, historie, fysik, sprog eller litteratur. I Danmark er det fx almen viden, at Århus er Danmarks næststørste by, og at Helle Thorning var Danmarks første kvindelige statsminister. Indenfor et akademisk fællesskab betragtes fagets basisviden - det grundlag, som man går ud fra at alle kender til - også oftest som almen viden. I begge tilfælde vil det ikke være nødvendigt at henvise til en kilde. Man skal dog altid tage den konkrete kontekst og de faglige traditioner i betragtning, når man skal vurdere, om der kræves en henvisning eller ej. Hvis du er i tvivl, så lav den ekstra henvisning.
Vælg en referencestandard
Når man laver kildehenvisninger, skal man være konsekvent i sit system. De fleste følger (mere eller mindre bevidst) et referencesystem. Et referencesystem er et regelsæt for, hvordan man stiller sine referencer (kilder/henvisninger) op i litteraturlisten, samt for hvordan det noteres i brødteksten. Der findes flere forskellige referencestandarder. Ingen af dem er forkerte, men nogle egner sig bedre til ét fag frem for et andet. De forskellige forskningsområder og studier kan have forskellige krav til, hvilken standard de anbefaler, så hør på din uddannelse eller dit institut, hvad der gælder for dig. Læs mere om referencestandarder på siden Referér korrekt.
Overordnede principper for brug af referencer
- Direkte citater skal markeres som sådan i teksten, og kilden skal fremgå af litteraturlisten.
- Kilden i litteraturlisten skal så vidt altid muligt bestå af elementerne Hvem (forfatter), Hvornår (årstal), Hvad (titel) og Hvor (kilden).
- Andres begreber, fakta eller argumentation, som du gør brug af, skal markeres ud fra reglerne for den valgte referencestandard i brødtekst såvel som litteraturliste.
- Hvis du gerne vil gøre brug af egne tidligere skriftlige produktioner, skal det behandles som al øvrigt kildemateriale. Dvs. du skal lave en henvisning til dig selv og dit tidligere arbejde i teksten, og din oprindelige tekst skal fremgå af litteraturlisten, også selv om det måske var en eksamensopgave, der ikke er offentlig tilgængelig eller som sådan publiceret. Hvis du ikke gør det, kan du blive anklaget for selvplagiat.
- Ved upubliceret materiale: for andres eksamensopgaver, mundtlige meddelelser og slides fra undervisningen, gælder det samme som ved direkte citering, evt. med henvisning til fodnote. (På en del studier anses det som en uskik at referere til fx præsentationer el. slides fra undervisningen.)
- Henviser du til eller citerer fra hjemmesider, skal det behandles som øvrigt materiale med præcise kildeangivelser herunder hjemmesidens direkte URL-adresse.
Om direkte citat skal du i øvrigt være opmærksom på følgende:
- Alt afhængig af det referencesystem du anvender, kan det grafiske udtryk se forskelligt ud. APA-standarden har fx meget stringente regler for layout af direkte citater, og der er forskel på hvordan man markerer henholdsvis korte citater (under 40 ord) og lange citater (40 ord eller over).
- Tilføjer du et eller flere ord i citatet, skal det markeres – typisk med brug af kantet parentes.
- Fjerner du ord eller sætninger fra citatet, skal det markeres – typisk en ellipsis i en kantet parentes [...].
- Oversætter du et citat fra et fremmedsprog eller normaliserer du retskrivningen fra gamle danske former, skal det fremgå efter citatet – typisk i en parentes, hvor der står fx "Min oversættelse", "Retskrivning moderniseret" el. lign.
- Indeholder et direkte citat en eller flere stavefejl, skal det citeres med de fejl, der er. Du bør kun rette det, hvis det er direkte meningsforstyrrende for sammenhængen, og hvis du retter, skal det fremgå - typisk med brug af en kantet parentes […].
Plagiat og eksamenssnyd
Hvis du ikke overholder reglerne, kan du kan blive anklaget for snyd eller plagiat - uanset om det er bevidst eller ubevidst. Du kan læse mere om Plagiat på vores websider og om Eksamenssnyd på dit studies side. Du kan også låne bøger om Plagiat på biblioteket.
