Skip to main content

Nyt SUND

Her finder du handicapparkering omkring Nyt SUND

Der findes 8 handicapparkeringspladser omkring Nyt SUND, som på sigt udvides med yderligere 11 pladser. Her kan du se, hvor du finder de forskellige pladser.

Af Bente Kjær, , 10-10-2023

Kommer du til Nyt SUND i bil, kan du benytte én af de i alt 8 SDU-parkeringspladser, som findes omkring universitetet.

Tættest på Nyt SUND ligger P2, P4, P6 og P8.

Se placering af parkeringspladser på Campus Odense her.

Herudover er der naturligvis handicapparkering ganske tæt på den nye fakultetsbygning.

Handicapparkering ved Stenten Syd

Tæt på hovedindgangen Stenten Syd er der 6 handicap-parkeringspladser.

5 af pladserne findes på den åbne plads foran hovedindgangen, mens der ligger 1 under bygningen ved indgangen Marken.

Handicapparkering ved Koblingen

Tæt på hovedindgangen Koblingen er der 2 handicap-parkeringspladser.

Pladserne ligger for enden af Fioniavej på vestsiden af Nyt SUND-bygningen.

Handicapparkering ved bygning 41

På sigt kommer der yderligere 3 handicap-parkeringspladser på vestsiden af Nyt SUND-bygningen.

Pladserne kommer til at ligge på Fioniavej ved indgangen Knoldene V.

Skiltning og tidsplan for handicapparkering

Montering af skilte til handicapparkering er i gang og forventes at være afsluttet i løbet af de næste 14 dage.

Det gælder dog ikke de tre pladser ved indgangen Knoldene V, som altså først bliver etableret lidt senere.

 

Handicapparkering ved Nyt SUND

Der er:
  • 6 pladser ved hovedindgangen Stenten Syd.
  • 2 pladser tæt på hovedindgangen Koblingen.
På sigt kommer der også:
  • 3 pladser ved bygning 41.
Når Nyt OUH åbner kommer der desuden:
  • 8 pladser mere tæt på hovedindgangen Koblingen.

Vær opmærksom på:
  • Pladser forbeholdt handicappede er skiltet med ”H”.
  • Parkering er kun tilladt med gyldigt handicapparkeringskort.

Redaktionen afsluttet: 10.10.2023