Den gode specialeproces

Et hurtigt og præcist emnevalg er vigtigt for, at du får en effektiv specialeproces. Men hvordan finder du det rette emne? Du kan få inspiration til dit specialeemne fra mange steder – herunder er et overblik over nogle af dem:  

• Kig tilbage i litteraturen fra din uddannelse og bliv inspireret – hvad var mest spændende? Og hvad havde du lyst til at dykke mere ned i, hvis du dengang havde haft mulighed for det?
• Besøg SDUs jobbank (Vælg ’Studieprojekter’) og find opslag fra virksomheder og organisationer, der søger studerende til at belyse et bestemt emne eller en problemstilling. Hvis du finder et interessant emne, skal du overveje, om det er relevant for din faglige profil, og om du kan finde en akademisk vinkel på emnet.
• Bliv inspireret ved at kigge på specialer fra SDU og andre universiteter – lån fx specialer på SDUs bibliotek.
• Overvej hvad du gerne vil lave efter specialet. Måske kan du skrive i samarbejde med en virksomhed eller organisation, der passer ind i dine fremtidsplaner – det kan både være ift. branche, arbejdsopgaver eller et bestemt fagområde.

Få mere inspiration til det gode emnevalg på Studypedia.

Problemformuleringen er noget af det første, du laver efter du har fundet dit overordnede emne. Det skyldes, at problemformuleringen på en kort måde indeholder mange informationer om det emne eller den empiri, du undersøger samt om de teorier og metoder, du vil undersøge det med. Den tvinger dig altså til at finde et fokus i din opgave og til at vælge teori, metode og evt. empiri.

Hvad er problemet = hvad mangler?
Når du skal udarbejde din problemformulering, kan du evt. stille dig selv spørgsmålet: hvad mangler? Din problemformulering skal nemlig spørge til en mangel eller en undren ift. det, du undersøger. Manglen kan fx være en beskrivelse, kategorisering, vurdering, kvalificering, fortolkning eller dokumentation.

Sådan arbejder du med din problemformulering
På Studypedia finder du flere gode råd til, hvordan du udarbejder en god problemformulering. Husk også, at den tidlige problemformulering kun er vejledende - den kan justeres helt indtil afleveringsdagen. Det afgørende er blot, at din problemformulering bliver besvaret i din konklusion – man skal altså kunne læse problemformuleringen og konklusionen uden alt det mellemliggende.

Gode vaner og rammer er en forudsætning for, at du får en god specialeproces med plads til fordybelse og pauser og uden dårlig samvittighed og stress. Arbejd på at skabe de gode vaner og rammer fra starten af ved at overveje, hvordan og hvornår du arbejder bedst.

Herunder har vi samlet nogle gode vaner, som de fleste specialeskrivere har glæde af at arbejde med.

1. Lav en tidsplan med delmål
Planlæg hele specialeprocessen ved at lave en overordnet tidsplan med delmål til dig selv, foruden den arbejdsplan du skal lave som en del af din projektbeskrivelse. Delmål betyder, at du skal gøre det klart, hvilke overordnede opgaver, du deler specialet ind i: indledende forberedelse, litteratursøgning, læsning, dataindsamling, analyse, skrivning, feedback, gennemskrivning mv. 

Derefter kan du tænke processen igennem baglæns: hvis jeg skal aflevere 1. juni, hvor lang tid inden skal jeg så have lavet fx min gennemskrivning? Min analyse osv.? indtil du har fået en overordnet tidsplan.

Ugentlige delmål
Processen med at dele tidsplanen op i delmål kræver også, at du deler hver hovedopgave op i mindre bider. Hvis jeg skal begynde på analyse i april, hvornår skal jeg så have lavet interviews? Bliv ved med at dele hovedopgaverne op i delmål til du har et konkret delmål for ca. hver uge.

Prøv at være så konkret og realistisk som muligt, så det er muligt for dig at vide, hvornår hver enkelte opgave er afsluttet. Det er mere motiverende overskuelige delmål end et mål, der ligger fx 4 mdr. ude fremtiden.

Når du har formuleret overskuelige, konkrete delmål kan du bruge dem til at synliggøre dine fremskridt gennem specialeprocessen. Ved at fokusere på dine fremskridt kan du opnå en følelse af tilfredsstillelse, og derved kan du forbedre og styrke din egen indsats for at nå dine mål.

Synliggør dine specialeskridt ved fx at skrive dine konkrete opgaver for specialearbejdsdagen på post-its. Én opgave for hver post-it, som du hænger op på væggen, lægger på skrivebordet eller lignende. Dine post-its kan du fjerne eller krølle sammen efterhånden, som du løser opgaverne. Med denne metode vil du få en følelse af at have opnået noget samtidig med, at din skriveproces bliver mere overskuelig.

En anden metode kan være at bruge en logbog, hvor du kan reflektere over og tracke din proces, fx hvad har jeg lavet i dag? Hvad skal jeg i gang med i morgen? Hvad går godt? Hvad er jeg i tvivl om? På denne måde bliver det tydeligt for dig, hvordan du rykker dig skriveprocessen.

Og husk at fejre dine succeser og din bunke af gule post-its ved at gøre noget godt for dig selv eller lave aktiviteter, du holder af, fx kaffe med Jonas, en tur i bio eller en løbetur. Ved at fejre dine succeser skaber du et positivt miljø for dig selv at arbejde i, og det er med til at drive dig fremad et skridt ad gangen.

3. Lav et ugeskema for specialetid, arbejdstid og fritid
En anden praktisk øvelse er, at du forud for en ny arbejdsuge laver et ugeskema for den aktuelle uge med fordelingen af specialetid, fritid og evt. arbejdstid, hvis du har et studiejob. Fordelen ved ugeplanen er, at den motiverer dig, fordi du ved, hvornår du skriver speciale, og hvornår du gør andre ting. Det er også med til at sikre, at du kan have god samvittighed, når du laver andre ting end specialet.

4. Find en god specialearbejdsplads
Det er en god idé at adskille din specialearbejdsplads fra dit hjem. På den måde får du specialetid og fritid opdelt. Det er også nemmere at administrere din specialetid, når du er langt væk fra det rum, hvor du måske både spiser, sover og hygger. Specialearbejdspladsen kan både være et sted på universitetet – fx et grupperum eller en plads på SDUs bibliotek eller læsesal. Det kan også være et sted udenfor universitetet, fx på det lokale bibliotek eller ved den virksomhed eller organisation, du måske samarbejder med i dit speciale.

5. Ryd det mentale skrivebord og undgå overspringshandlinger
Det er umuligt at koncentrere sig, hvis der er rod på det mentale skrivebord: ’køb gave til mor’, ’byt vagten’, ’ring til Line’. Derfor er det en god idé at parkere den mentale støj. Og et genialt sted at parkere den er på en to-do liste. Når du har skrevet det ned, oplever din hjerne, at du har taget dig af det, og du kan bedre koncentrere dig.

Det er en god idé, at du fjerner potentielle overspringshandlinger, der kan forstyrre. Det kan fx være at du lægger mobilen fra dig. Forskellige undersøgelser har vist, at det efter en forstyrrelse, som fx en sms eller en snapchat, kan tage helt op til 15 minutter at komme tilbage til arbejdet og fortsætte hvor du slap.

Hvis du har svært ved at lægge mobilen eller de sociale medier fra dig, når du arbejder med dit speciale, så prøv appen Forrest til at holde fokus. Her vokser der træer frem på din mobil, som kan blive til en hel skov jo længere tid du arbejder koncentreret.

6. Tag hånd om udfordringerne!
Opstår der udfordringer undervejs, er det en god idé, at du handler på dem og snakker med nogle, der kan hjælpe dig. Bliver du først fanget i en ond spiral, kan det være svært at slippe fri.

Få idéer til hvad du kan gøre, hvis du er kørt fast i specialet. 

Der er mange muligheder for at få hjælp igennem specialeprocessen: 

• Din specialevejleder
  Få faglig vejledning ift. dit speciale – lige fra emnevalg, problemformulering, empiri, teorier og metoder til strukturen på din opgave.
  Læs hvordan du bruger din specialevejleder under Fase 3 på siden 'Formelle faser'.

• Studie- og trivselsvejledningen
  Få individuel vejledning; fx hvordan får jeg en god specialeproces? Og hvad gør jeg, hvis jeg er kørt fast i specialet?
  Læs mere om Studie- og trivselsvejledningen og book tid.

• Biblioteket
  Få hjælp ift. litteratursøgning, referencehåndtering mv.
  Tjek også bibliotekets kurser og events.

• Studypedia
  Find gode råd til, hvordan du udarbejder en god akademisk opgave – lige fra emnevalg, litteratursøgning til organisering af skriveprocessen.
  Besøg Studypedia.

• Dine studiesider
  Find en detaljeret beskrivelse af, og krav til, de enkelte afsnit i en god akademisk opgave.
  Læs mere om den gode akademiske opgave.