Skip to main content

Valgfag

Generelt om valgfag

Udover valgfag, som udbydes af Journalistik, kan du også vælge at tage et fag fra andre studier på SDU. Det er et krav,

  • at valgfaget er på kandidatniveau;
  • at valgfaget ikke har et væsentligt fagligt overlap med obligatoriske fag på cand.mag.-uddannelsen;

Hvordan finder jeg valgfag?

Valgfag, der udbydes af Journalistik, annonceres hvert semester forud for undervisningstilmeldingen, og disse fag står på din tilmeldingsblanket på Studenterselvbetjeningen, sådan at du kan tilmelde dig direkte.

Valgfag fra andre SDU-studier skal du selv søge efter. Gå ind via den alfabetiske liste over kandidatuddannelser og kig i læseplanerne under de forskellige studier. Husk at kigge på, hvordan timerne er placeret: ligger de oveni din obligatoriske undervisning på Journalistik?

Tip: Selv om et fag er obligatorisk på en anden uddannelse, kan det godt være valgfag på cand.mag.-uddannelsen.

Hvordan bliver jeg tilmeldt et valgfag fra et andet studium på SDU?

Send en mail til Studienævn for Journalistik med et link til fagbeskrivelsen for det fag, du ønsker at følge. Du får derefter en mail tilbage med en forhåndsgodkendelse af faget og informationer om, hvordan du bliver tilmeldt faget.
Journalistik kan ikke garantere, at du kan indskrives på fag under andre studier. Der kan fx være pladsbegrænsning på et givent fag, eller der kan være særlige faglige forudsætninger, som skal være opfyldt for at kunne følge med i faget.

Tip:  Spørg den faglige vejleder på den uddannelse, der udbyder faget, om der er særlige forhold, du skal være opmærksom på.

Valgfag fra andre universiteter i Danmark

Du kan også vælge at tage et valgfag på et andet universitet eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark. Der gælder de samme krav til fag som nævnt ovenfor under Generelt om valgfag, og derudover skal du søge Studienævn for Journalistik om forhåndsmerit.

Du skal selv sørge for at søge om indskrivning som gæstestuderende/meritstuderende på det andet universitet, og du vil blive bedt om en forhåndsmerit fra dit studienævn (Studienævn for cand.public.-uddannelsen) for at kunne blive indskrevet.

Valgfag fra udenlandske universiteter

Der gælder de samme krav til fag som nævnt ovenfor under Generelt om valgfag, og derudover skal du søge Studienævn for cand.public.-uddannelsen om forhåndsmerit.

Se også Ophold i udlandet om vejledningsmøder, udvekslingspladser, udlandsstipendium mv.

Sidst opdateret: 01.11.2022