Skip to main content

Dimission

For at fejre erhvervelsen af enten en bachelor- eller kandidatgrad, afholder SDU dimission for alle studerende, der i løbet af det seneste år har gennemført en uddannelse ved SDU.

På denne side kan du finde mere information om hvornår der afholdes dimission for Erhvervsøkonomi, HA, samt hvornår og hvordan du kan tilmelde dig.

Programmet for dimissionen vil blive offentliggjort på denne side når det er endeligt udarbejdet.

Bemærk at der ikke udleveres fysiske eksamensbeviser ved dimissionen, idet alle eksamensbeviser udstedes digitalt. Læs mere om digitale eksamensbeviser.

Næste dimission 

Vi har fornøjelsen at invitere til dimission for Erhvervsøkonomi, HA for alle der afslutter deres bachelor i sommeren 2025. Dimissionen er årets højdepunkt, hvor vi ønsker dig tillykke med færdiggørelsen af dine studier og fejrer det sammen med dig og dine medstuderende.

Du kan invitere op til to gæster, så der er selvfølgelig også plads til familie og venner.  

Dimission for 2025 afholdes den 1. juli 2025 kl. 12.00-14.00 i U45.

 

Program for dimissionen

  • Velkomst og dimissionstale ved HA uddannelsesansvarlig Jannek K. Sommer
  • Indslag fra Det Kongelige Teater Balletskolen Odense
  • Prisoverrækkelse Bedste Bachelorprojekt ved Mette Holy Jørgensen, Partner PwC
  • Overrækkelse af vægdiplomer
  • Fællesbillede
  • Reception
 

Du kan tilmelde dig dimission her 

Tilmeldingsfristen er forlænget til d. 23. juni 2025

 

Du skal have gennemført din uddannelse

For at kunne deltage i dimission skal du have gennemført din uddannelse siden den senest afholdte dimission, eller forvente at gennemføre inden dimissionen afholdes. Dvs. at du kan godt deltage hvis du afventer resultat på en prøve du har deltaget i.

Du kan ikke deltage i dimission hvis du mangler resultat på en prøve du er udeblevet fra, eller hvis der er fag du ikke har bestået.

Er du dimittend fra foregående semester, skal du sende en mail til dimission@sam.sdu.dk.

 

Spørgsmål

Hvis du er i tvivl, kan du altid kontakte Studieadministrationen via SPOC eller 65 50 22 90 mellem 10-14 for information vedrørende din dimission.

Har du spørgsmål til dimission?

Kontakt os på SPOC

Dimission tilmelding

TILMELD DIG HER

Sidst opdateret: 11.06.2025