Menu

Digitalt eksamensbevis

Beviset

Dit eksamensbevis udstedes som en serie af PDF dokumenter. Et komplet eksamensbevis består af op til 4 forskellige filer:

  • Gradserklæring og resultatoversigt
  • Diploma supplement
  • Kompetenceprofil (DK)
  • Kompetenceprofil (UK)

Når du klikker på et dokument, får du mulighed for at hente det ned på din egen computer.

Verificering

Alle sider i de personlige dokumenter (gradserklæring og resultatoversigt), er sikret med et indlejret verifikationslink, der tillader bevismodtager at se dokumentet direkte fra SDUs server.
På denne måde opnår SDU en høj grad af sikkerhed i forhold til brugen af det digitale eksamensbevis, og bevismodtager opnår en høj grad af sikkerhed for at det modtagne eksamensbevis er ægte.

Gyldighed

Et gyldigt digitalt eksamensbevis skal indeholde et verifikationslink. Hvis linket fjernes fra eksamensbeviset, er beviset ikke længere gyldig dokumentation for grad og resultater fra SDU.

SDU gemmer en kopi af dit eksamensbevis på universitetets sikre server. På det udstedte bevis vil der være indlejret et verifikationslink. Hvis den du sender beviset til klikker på linket, vil vedkommende kunne se originalen af dit eksamensbevis, hentet direkte fra universitetets server. Bevismodtager kan kun se originalen af det dokument, verifikationslinket findes på, ikke andet indhold i Den digitale bevispostkasse.

Send til...

I Den digitale bevispostkasse, har du mulighed for at sende dit bevis, direkte fra SDUs server til en eller flere e-mail modtagere. SDU vil stå som afsender på e-mailen.

Giv adgang til...

I Den digitale bevispostkasse, har du mulighed for at give tidsbegrænset adgang til 3. part.

Tidsbegrænset adgang sker ved at du:

  • vælger hvilke dokumenter 3. part skal kunne se
  • vælger periode hvor dokumenterne skal være synlige
  • taster en eller flere e-mailadresser, hvor adgangslinket skal sendes hen.

Historik

I Den digitale bevispostkasse, kan du altid se hvem du har sendt dokumenter til hvornår, samt hvem du har givet adgang til, hvad du har givet adgang til, hvornår du har givet adgang og om vedkommende har hentet noget af det du har givet adgang til.

 

Få også svar på dine spørgsmål om det digitale eksamensbevis i vores FAQ, eller læs om regler for eksamensbeviset.

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies