Skip to main content

Valgfag

På dit studie har du mulighed for at dygtiggøre dig inden for de fagområder du synes bedst om.

  • For dig, der læser en 3-årig HA kan du følge valgfag på dit 5. semester.
  • For dig, der læser på meritordning kan du følge valgfag løbende. Du skal selv tjekke din forløbsmodel, da valgfagsmuligheder afhænger af din akademibaggrund.

Du finder de valgfag der er i udbud på din linjes side under fagbeskrivelser.

Tilmeldingsfristen er mellem 20.-30. maj for efterårsfag og 20.-30 november for forårsfag.

Vi har lavet nogle korte videoer over de valgfag, som er tilgængelige for langt de fleste af jer.
Videoerne er tilængelige på it's learning i jeres studierejserum. 

For de resterende valgfag, kan du læse fagbeskrivelsen (brug den fra sidste år ind til de nye er uploaded) og tale med fagansvarlig hvis du har spørgsmål.

 

 

Derfor er det vigtigt at tænke grundigt over dine valgfag

  • Du får en unik uddannelse når du kombinerer obligatoriske fag og valgfag. 
  • Valgfag giver dig mulighed for at finde ud af, hvad du gerne vil fremadrettet og på den måde udvide din horisont.
  • Valgfag kan være med til at give dig nogle bedre forudsætninger for at klare dig godt på nogle kandidatuddannelser.
 

Du skal være opmærksom på nedenstående regler:

  • Du må ikke vælge valgfag, som fylder mere end det antal ECTS-point, som din uddannelse er nummeret til. For 3-årige bachelorer er det 180 ECTS. For HA meritordning er det 90 ECTS.
  • Du kan ikke vælge valgfag i stedet for obligatoriske fag på din uddannelse
  • Du kan ikke vælge valgfag der minder for meget om dine obligatoriske fag. Spørg din faglige vejler, hvis du er i tvivl.
  • Hvis du fortryder dit valg, har du 3 uger til at ændre valgfag efter semesteret er startet. Du kan læse mere om detaljerne her.
  • Du skal huske at tilmelde dig inden for fristen som er 20.-30 maj for efteråret of 20. -30. november for foråret. Du tilmelder dig på Studenterselvbetjeningen
  • Ved spørgsmål, eller behov for vejledning til valg af valgfag, så kontakt gerne dine faglige vejledere på vejledercm-ha@sam.sdu.dk

 

Har du spørgsmål? Kontakt de faglige vejledere

Kontakt de faglige vejledere

Sidst opdateret: 18.08.2022