Skip to main content

Faglig vejleder Kolding

En faglig vejleder er en studerende, der er ansat af universitetet til at hjælpe, guide og vejlede dig som studerende. 

For mange er en faglig vejleder en del af en god studiestart og en god studiehverdag.
Vi kan svare på spørgsmål, som du måske ikke har lyst til at spørge underviserne om og vi kan også hjælpe med at finde forskellige informationer.

Vi kan blandt andet hjælpe dig med: 

  • Dét at træffe uddannelsesvalg samt information om uddannelserne og studiemiljøet (for potentielle studerende)
  • At gennemskue reglerne i din studieordning
  • At søge studienævnet om f.eks. merit eller dispensation for reglerne 
  • Råd om valgfag 
  • At få det optimale ud af dit studiegruppearbejde
  • Planlægning af et udlandsophold
  • Individuelle studieplaner, hvis du f.eks. er kommet bagud med ECTS, er Elite idrætsudøver eller hvis du skal på barsel.
  • Problemer i hverdagen – f.eks. hvis noget ikke fungerer  i forhold til undervisningens afvikling
  • Andre ting man ikke ved hvor man kan finde svar på

Vi lytter også gerne på problemer af mere individuel karakter, og vi har naturligvis tavshedspligt. 
I nogle tilfælde er det ikke sikkert, vi som faglige vejledere kan/må vejlede dig, men så henvises du til det rette sted. 

Vi vejleder studerende på følgende uddannelser:

  • Erhvervsøkonomi, HA - alle linjer 
  • Erhvervsøkonomi, HA - merit
  • Cand.merc. - alle profiler 
  • Cand.merc.aud.
  • Erhvervskandidater 

Vi vejleder både fysisk og digitalt 

  • Foretrækker du en fysisk vejledning på campus er du velkommen på vores kontor 61.47 på plan 6., hvor du kan tale med en af os i fred og ro. Vi har træffetid efter aftale.
  • Foretrækker du en digital vejledning, mødes vi på zoom. Vi har kamera på så vi kan se hinanden og vi deler skærm så vi taler ud fra samme udgangspunkt. 
  • Foretrækker du en telefonvejledning, ringer vi dig gerne op på et tidspunkt der passer dig. 

Uanset hvilken vejledningsform du foretrækker, skal du sende os en e-mail på: vejledercm-ha@sdu.dk. 
Foretrækker du vejledning på e-mail kan vi selvfølgelig også gøre det. 

Er du i tvivl om hvem der kan svare dig må du altid skrive til os - vi lover, at vi ikke slipper dig igen før vi har fundet den der bedst kan hjælpe dig! 

Vi glæder os til at tale med dig og hjælpe dig med at få det allerbedste ud at dit studieliv!

Mange hilsner 
Emil Fredensborg og Sadaf Ali.

Kontor: 61.47
E-mail: vejledercm-ha@sdu.dk 

Sidst opdateret: 20.10.2022