Systemet "Digital Eksamen" bruges til bundne og frie hjemmeopgaver, også dem med efterfølgende mundtlig prøve samt mundtlige eksamener, undervisningsdeltagelse, skriftlige stedprøver og specialer. Hold altid øje med din eksamensplan, hvor du finder information om afholdelsen af eksamen for dit fag.
Tidspunkt og lokale kan du se i Digital Eksamen: Seneste afleveringstidspunkt for en skriftlig opgave, dato og tidspunkt for en mundtlig eksamen, og hvilket lokale du skal være i til mundtlig eksamen eller stedprøve.
Du får tilsendt en notifikationsmail på din studentermail, når din eksamen er aktiveret i systemet Digital Eksamen. Du kan logge ind i din studentermail her https://sso.sdu.dk/
Skriftlige hjemmeopgaver
Se start- og afleveringsdatoen for de skriftlige hjemmeopgaver, som skal afleveres i Digital Eksamen
Du kan se start- og afleveringsdatoer for dine skriftlige hjemmeopgaver, i eksamensoversigten i Digitalt Eksamen. Du får en notifikation på din studentermail, når din eksamen er tilgængelig i systemet.
Du kan se dine eksamener i Digital Eksamen, så snart de er klar
Dit studie gør dine eksamener tilgængelige i Digital Eksamen så snart de er klar. Kontakt dit studie, hvis din eksamen ikke er synlig i Digital Eksamen senest 1 uge før eksamensstart.
Aflever din skriftlige hjemmeopgave i god tid, så du kan nå at løse uforudsete problemer
Sørg for at være i god tid med din aflevering, så du har tid til at løse eventuelle uforudsete problemer inden afleveringsfristen.
Kan du ikke aflevere på grund af tekniske problemer, skal du dokumentere problemet
Hvis du oplever tekniske problemer med systemet Digital Eksamen, der forhindrer dig i at aflevere inden for fristen, skal du dokumentere problemet, fx med et screendump med dato og klokkeslæt, og sende dokumentationen til dit studie. Du skal aflevere så hurtigt som muligt, når problemet er løst.
Du kan redigere eller slette din afleverede skriftlige hjemmeopgave, inden for afleveringsfristen
Du har mulighed for at redigere eller slette din afleverede hjemmeopgave, inden for afleveringsfristen. Når du uploader en ny version, overskriver du den version du tidligere har uploadet. Drejer det sig om en afsluttende opgave (typisk et speciale), kan du ikke rette i din opgave efter aflevering.
Afleverer du en ny version efter afleveringsfristen, vil din besvarelse blive registreret som afleveret for sent. Også selvom du har uploadet en tidligere version af din hjemmeopgave inden for fristen. Så sørg for at uploade din endelige version inden afleveringsfristen.
I kan aflevere jeres skriftlige hjemmeopgave som gruppe i Digital Eksamen
Skriver du din hjemmeopgave i en gruppe, kan I aflevere den som gruppe i Digital Eksamen.
Læs vejledning til gruppeaflevering
Du kan uploade store filer i Digital Eksamen
Fylder din hjemmeopgave eller andet materiale, du skal aflevere, meget, kan du sagtens aflevere det i Digital Eksamen. Læs hvordan du uploader store filer.
Du får en kvittering når du har afleveret din skriftlige hjemmeopgave
Du får en kvittering for aflevering i browservinduet, når du har trykket "Aflever", som du kan printe ud. Du modtager også en e-mail med en kvittering på, at din hjemmeopgave er afleveret inden for fristen. Tjek mailkvitteringen når du har afleveret din eksamensopgave, så du er sikker på, at du har afleveret den korrekt.
Du kan se det, du har afleveret, på din kvitteringsside
Når du har afleveret din hjemmeopgave, kan du se det du har afleveret på din kvitteringsside.
Stedprøve
I eksamensoversigten kan du få overblik over dine skriftlige stedprøver. Du får en notifikation på din studentermail, når din eksamen er tilgængelig i systemet.
I eksamensoversigten kan du se:
• datoer og tidspunkter for dine skriftlige stedprøver
• lokalet hvor din skriftlige stedprøve bliver afholdt
Du kan se dine eksamener i Digital Eksamen, så snart de er klar
Dit studie gør dine eksamener tilgængelige i Digital Eksamen så snart de er klar. Kontakt dit studie, hvis din eksamen ikke er synlig i Digital Eksamen senest 1 uge før eksamensstart.
Mundtlig Eksamen
I eksamensoversigten kan du få overblik over dine mundtlige eksamener. Du får en notifikation på din studentermail, når din eksamen er tilgængelig i systemet.
I eksamensoversigten kan du se:
• datoer og tidspunkter for dine mundtlige eksamener
• lokalet hvor din mundtlige eksamen bliver afholdt
Skal du have eksamensspørgsmål før din mundtlige eksamen, bliver de for nogle eksamener lagt op i Digital Eksamen
For nogle eksamener kan du finde eksamensspørgsmål til din mundtlige eksamen i Digital Eksamen, hvis du skal have dem før eksamen starter. Du finder dem ved at klikke på din eksamen i eksamensoversigten. For andre eksamener, vil du stadig få eksamensspørgsmål i Itslearning.
Du kan se dine eksamener i Digital Eksamen, så snart de er klar
Dit studie gør dine eksamener tilgængelige i Digital Eksamen så snart de er klar. Kontakt dit studie, hvis din eksamen ikke er synlig i Digital Eksamen senest 1 uge før eksamensstart.
Læs mere om mundtlige eksamener.
Undervisningsdeltagelse og andre lignende prøveformer
Er eksamensformen undervisningsdeltagelse eller en lignende prøveform, skal du ikke foretage dig noget i Digital Eksamen, med mindre du har fået andet at vide af dit studie.