Din kandidatuddannelse er normeret til 120 ECTS, hvilket svarer til 2 års fuldtidsstudier (ECTS er en fælles europæisk standard for videregående uddannelsers arbejdsmæssige belastning). 60 ECTS er 1 års fuldtidsstudium, og vi forventer derfor du følger 30 ECTS hvert semester.
Den 20. november 2018 godkendte Studienævn for Statskundskab, Journalistik, Sociologi og Europæiske Studier en ny studieordning for kandidatuddannelsen i statskundskab gældende fra september 2019.
Den reformerede uddannelse adskiller sig fra den tidligere ved, at den har et beskæftigelsesorienteret fokus. Dette betyder, at den studerende allerede inden uddannelses start vælger at orienterer sig mod den type af job, han eller hun ønsker at bestride efter uddannelsen.
Uddannelsen er således bygget op om 3 spor, der hver især er rettet mod forskellige jobfunktioner på arbejdsmarkedet. Den studerende bestemmer selv, hvilket af de tre spor han/hun ønsker at følge.
De tre spor
Målrettet studerende, som er særligt interesserede i at rådgive folkevalgte politikere samt drive og styre opgaver og processer i den offentlige forvaltning eller i samspil med det offentlige. Sporet er relevant for studerende, der ønsker at arbejde med klassiske problemstillinger i relation til offentlig ledelse og politisk betjening i fx kommunale forvaltninger, ministerier og styrelser eller internationale organisationer. Sporet vil også være relevant for dig, hvis du sigter efter et job i en virksomhed eller organisation med stor berøringsflade med den offentlige sektor.
Centrale fagområder kan bl.a. omfatte styring og ledelse i offentlige organisationer, beslutningsprocesser, forvaltningsstudier, samspil mellem politikere, embedsmænd samt fagprofessionelle og civilsamfund, budget- og økonomistyring, velfærdspolitik og andre policy-områder, lokalt, nationalt eller internationalt.
Målrettet studerende, som er særligt interesserede i at kunne levere analyser og rådgivning, der forudsætter global, europæisk og tværkulturel forståelse, fx udrednings- og udviklingsopgaver i internationale organisationer, private og offentlige virksomheder, konsulentfirmaer, NGO’er, osv. Sporet giver indgående viden om politiske systemer og normer i andre europæiske lande og regioner og sætter den studerende i stand til fx at rådgive virksomheder, organisationer og myndigheder, som arbejder på tværs af grænser.
Centrale fagområder kan bl.a. omfatte studier af politiske systemer og kulturer, komparativ politik og velfærdsstudier, demokrati¬modeller og -udvikling, EU-politik, udenrigspolitik, migrations- og klimaudfordringer og samarbejde på tværs af både nationer og regioner.
Målrettet studerende, som er særligt interesserede i at være med til at påvirke holdninger, politiske dagsordener og den offentlige debat ved at arbejde med strategisk interessevaretagelse, kommunikation, medier og forhandlinger. Sporet vil være relevant for dig, hvis du sigter efter et job i fx et politisk parti, en interesseorganisation eller inden for public affairs i private eller offentlige virksomheder eller organisationer.
Centrale fagområder kan bl.a. omfatte internationale og nationale studier af lobbyisme, strategisk politisk kommunikation, parti- og vælgeradfærd og interesseorganisationers rolle, politiske forhandlingsprocesser og mediernes politiske rolle.
Hvert spor består af to kernefag, et specialeseminar samt specialet, som alle ligger inden for sporets fokusområder. Herudover har den studerende mulighed for at vælge valgfag, der knytter sig til sporet.
Den reformerede uddannelse indeholder tillige tre fællesfag. To nyudviklede fag: Great Debates og Statskundskab på arbejde, samt et krav om et videregående metodefag enten i kvantitativ- eller kvalitativmetode. Formålene med de fælles fag, foruden at give den studerende en række kompetencer, der efterspørges af arbejdsgiverne, er at skabe både faglige og sociale fællesskaber under uddannelsen.
Kandidatuddannelsen består desuden af en række valgfag. Den studerende har således mulighed for at tilegne sig flere nuancer inden for det spor, han/hun har valgt at følge, eller tilegne sig viden og færdigheder på andre områder inden for politologien samt uden for denne, dog maks. 20 ECTS.
Uddannelsen har følgende struktur:
