Skip to main content
DA / EN

Tilmelding til fag og prøver

Sådan tilmelder du dig undervisningen til fag og prøver

Du har selv ansvaret for at tilmelde dig undervisningen i de fag, du gerne vil følge. Du tilmelder dig undervisningen i dine ønskede fag via SDU studenterselvbetjeningen.

OBS! Når du har tilmeldt dig undervisningen i faget, er du samtidig tilmeldt første prøveforsøg i de prøver, der hører til faget.

Tilmeldingsperioderne

Tilmeldingen til undervisning og prøver sker på samme tidspunkt for alle studerende på SDU:

Tilmelding til forårssemestrets undervisning og prøver finder sted i perioden 20. -30. november

Tilmelding til efterårssemestrets undervisning og prøver finder sted i perioden 20. -30. maj

OBS! I forbindelse med tilmeldingen til undervisning og prøver er der to undtagelser, du skal være opmærksom på:

  • Første semester på alle bacheloruddannelser: SDU tilmelder dig automatisk til undervisningen i forbindelse med din optagelse på din bacheloruddannelse. På nogle studieretninger tilmeldes du automatisk undervisningen hele dit første studieår på bacheloruddannelsen - altså både 1. og 2.semester. Se i din studieordning, om det gælder for dig.
  • Vær opmærksom på, at du på nogle studieretninger automatisk tilmeldes specialet, når du har bestået 40 ECTS-point. Se i din studieordning om det gælder for dig.

 

Du bestemmer selv, hvor mange ECTS-point du vil tilmelde dig

SDU har ikke noget generelt krav om obligatorisk tilmelding til undervisning og prøver, der svarer til et bestemt antal ECTS-point pr. studieår. Du skal dog være opmærksom på studieaktivitetskravet.

 

Har du brug for hjælp?

Kontakt Uddannelsesjura & Registratur, hvis du har spørgsmål til ovenstående regler. Det kan du gøre via spoc.sdu.dk eller telefon 65501059 på hverdage kl. 10-12.

Kontakt Studenterservice,  hvis du har spørgsmål om SU, Optagelse, SDU international, Syddansk Elite, Efter/videreuddannelse, SPS og andre services på SDU.

Kontakt vejledningen på dit studie, hvis du har brug for specifik viden knyttet til dit studie f.eks. viden om din studieordning eller, hvis du skal skrive en dispensationsansøgning. 

Kontakt Studie- og trivselsvejledningen hvis du har brug for vejledning omkring generelle forhold på dit studie såsom studieteknikker, trivsel eller udfordringer med at finde ud af, hvem du skal kontakte for at få hjælp og vejledning. 

 

Sidst opdateret: 20.08.2022