Overdragelse godkendt
SDU overdrager PBA-studiet til Zealand
Ministeriet har nu godkendt overdragelse af PBA-studiet til Zealand
Ministeriet har nu godkendt den fælles ansøgning fra SDU og Zealand, hvor de beder om, at studiet Professionsbachelor i engelsk og digital markedskommunikation flyttes fra SDU til Zealand.
Overdragelsen sker pr. 1. februar 2024, så Zealand har muligheden for at udbyde og optage nye studerende til studiestart efter sommer.
SDU optog de sidste studerende på uddannelsen i sommeren 2023. Disse studerende kan færdiggøre deres uddannelse på SDU.
Mens SDU udfaser studieaktiviteterne på PBA-studiet i Slagelse frem mod sommeren 2027, vil der være et tæt samarbejde med Zealand om fælles aktiviteter og studiemiljø for de PBA-studerende.
Ifølge Zealand vil uddannelsen efter overdragelsen blive placeret på Zealands Slagelse-afdeling.
Se endvidere FAQ om SDU Slagelse