Skip to main content
DA / EN

Syg til eksamen

Hvordan du sygemelder dig, kommer an på, om du bliver syg før eller under eksamen. Læs om de forskellige måder og krav til dokumentation her: 


Sådan dokumenterer du, at du er syg

Det er dit ansvar at anskaffe og betale for at få udarbejdet dokumentation for din sygdom. Du skal kontakte din læge hurtigst muligt, så din læge kan dokumentere, at du var syg på eksamensdagen.

Dokumentationen kan fx være en lægerklæring, speciallægeerklæring, udtalelse fra en autoriseret psykolog eller udtalelse fra et hospital.  

Sådan behandler vi din ansøgning om sygemelding

Når du melder dig syg eller søger om at blive afmeldt eksamen på grund af sygdom, er der ikke garanti for, at din ansøgning godkendes, så dit eksamensforsøg annulleres. SDU behandler din ansøgning ud fra en vurdering af din konkrete ansøgning og dokumentation. 

Hvis din ansøgning godkendes, er du ikke garanteret dispensation fra andre studieregler om fx studieaktivitetskrav og fristen for at gennemføre din uddannelse.  

SDU tager ikke højde for eventuelle konsekvenser for din SU, hvis du bliver afmeldt eksamen. Du skal derfor selv undersøge, om din SU ændrer sig. 

Kontakt
Kontakt Studievejledningen på Humaniora

Sidst opdateret: 18.09.2024