Forbered dig inden du sætter dig til at skrive CV og ansøgning
God forberedelse tager tid, specielt hvis du skal sende mange ansøgninger. Men det betaler sig. Dit forarbejde vil hjælpe dig til at skrive en god målrettet ansøgning og CV og kan afgøre, om du får jobbet. Forbered dig nu.
Lav et målrettet CV
Du skal vise arbejdsgiveren, hvad du kan og hvordan det giver mening for dem. Dit CV skal være målrettet og vise, hvordan du lige præcis passer ind. Begynd at opbygge dit CV nu.
Fang arbejdsgivernes opmærksomhed i din ansøgning
Det er dit job at fortælle, hvorfor de skal ansætte dig. For at skrive en overbevisende ansøgning, der fanger din kommende arbejdsgiver, skal du lægge tid i det. Det er vigtigt at fortælle dem, hvorfor du gerne vil have jobbet, og hvordan dine kompetencer passer til jobbet. Så er det nemt for dem at se, at du er den rigtige til jobbet. Få hjælp til at skrive din ansøgning.
Søg uopfordret og undgå konkurrenter
Gå efter de stillinger, hvor du ikke har nogen konkurrenter. På et jobmarked, hvor der er mange om samme stilling, er det vigtigt at bruge noget tid på at søge uopfordret. Det giver dig både få eller ingen konkurrenter og muligheden for at skabe dit eget job. Det lyder lidt som en win-win, ikke? Fortæl mig hvordan!
Netværk dig til jobbet
Netværk betyder meget for din jobsøgning. Brug noget tid på at skabe, udvide og vedligeholde dit netværk – også som nyuddannet. Det kan meget vel være dét, der gør forskellen. Få genvejen til et godt netværk.