Skip to main content
DA / EN

Studiestart på supply chain digitalisering

Vi står klar til at tage imod dig og guide dig gennem studiestarten på Campus Sønderborg.

Se dit studiestartsprogram

Informationen er tilgængelig på den engelske side.

Husk at du skal tilmelde dig fag inden studiestart.
Du finder information om, hvor og hvordan du tilmelder dig fag i dit optagelsesbrev.

Se hvilke fag du skal have på 1. semester i dit uddannelsesforløb



Du skal som ingeniørstuderende bestå studiestartsprøven for at kunne fortsætte på kandidatuddannelsen. Studiestartsprøven afvikles ved semesterstart, og du har to forsøg til at bestå den.

For at bestå studiestartsprøven skal du gennemføre e-læringsforløbet How to Master. Mens hovedformålet med studiestartsprøven er at klarlægge, om du er påbegyndt din uddannelse på SDU, er formålet med How to Master at hjælpe dig godt i gang med dine studier.

I How to Master, får du svar på:

  • Hvad er en kandidatuddannelse?
  • Hvilke forventninger har dine undervisere til dig?
  • Hvordan får du en god start på livet som kandidatstuderende?
  • Støtte og vejledningsmuligheder for kandidatstuderende på SDU?
  • Hvilke muligheder er der undervejs og efter din kandidatuddannelse?

Gennemfører du ikke forløbet inden for den fastsatte frist, får du et forsøg mere (en såkaldt reeksamen), der ligeledes består af gennemførelse af How to Master.  

Består du heller ikke reeksamen, bliver du udmeldt fra universitetet. Vær venligst opmærksom på, at hvis du bliver udmeldt pga. manglende beståelse af studiestartsprøven, vil du ikke kunne genindskrives på samme uddannelse senere, medmindre universitetet vurderer, at dine forudsætninger for at gennemføre uddannelsen er væsentligt forbedret.

Sådan består du studiestartsprøven

  • For at bestå studiestartsprøven skal du have gennemført How to Master senest d. 6. februar 2025, kl. 23.59. Det er muligt at gennemføre forløbet flere gange.
  • For at bestå reeksamen skal du have gennemført How to Master senest d. 16. februar 2025, kl. 23.59.

Få adgang til SDU’s digitale platform og How to Master

How to Master er klar til dig på SDU's digitale platform (itslearning) i løbet af august.

Hvis du er ny studerende på SDU skal du have adgang til SDU’s digitale platform for at kunne deltage i studiestartsprøven. Det er derfor vigtigt, at du får bestilt dit studiekort og aktiveret din konto inden studiestart.

Du aktiverer din konto her: https://password.sdu.dk/newstudent.

Kontakt

Hvis du ikke har fået adgang til SDU’s digitale platform (itslearning) eller oplever andre IT-mæssige problemer, kan du kontakte SDU IT på helpdesk@helpdesk.sdu.dk eller telefon +45 6550 2990.

Hvis du har problemer med at tilgå studiestartsprøven eller ikke kan nå frem til semesterstart, kan du kontakte din uddannelsens nøglepersoner.

Hvis du er forhindret i at deltage i studiestartsprøven, bør du søge om dispensation i Studienævnet.




Hvis du er optaget på en bachelor eller diplomingeniøruddannelse, og du har tidligere bestået fag på en bachelor- eller professionsbacheloruddannelse, skal du søge om merit for disse fag.

Hvis du er optaget på en civilingeniøruddannelse (=kandidatuddannelse), og du har tidligere bestået fag på en kandidatuddannelse, skal du søge om merit for disse fag.

Hvis meritansøgningen bliver godkendt, vil de tidligere beståede fag indgå i din nye uddannelse og erstatte enten obligatoriske fag eller valgfag.

Hvilke fag kan jeg få startmerit for?

Du kan kun få merit for fag, der er relevante på din nye uddannelse. Før du søger om merit (udfylder ansøgningsskemaet) er det derfor en god ide at undersøge, hvilke fag på din nye uddannelse, der umiddelbart vil kunne erstattes af dine beståede fag på din tidligere uddannelse. Se på din nye uddannelses opbygning, som du finder her. Det er vigtigt, at du er opmærksom på, at du i forbindelse med sagsbehandlingen af din meritansøgning kan få merit for fag, som du IKKE har søgt om merit for.

Hvornår skal jeg senest søge om startmerit?

Du skal søge om startmerit snarest efter optagelsen, og senest den 1. oktober.

Hvordan søger jeg om startmerit?

  • Log på https://spoc.sdu.dk og vælg Studienævn -> Merit -> Startmerit
  • Udfyld ansøgningsskemaet ”Startmerit”
  • Angiv alle de fag, du har bestået, på venstre side af skemaet
  • Angiv de fag, du ønsker erstattet, på den højre side af skemaet
  • Husk at vedhæfte dokumentation for
  1. fagbeskrivelserne for alle beståede fag i pdf-format. Det er ikke nok at linke til fagbeskrivelserne, selve teksten skal fremgå af pdf-filen/rne.
  2. beståede fag i form af et eksamensbevis, karakterudskrift eller lignende.

Det gør du ved at finde filen ved at klikke på ”gennemse”, trykke på ”upload fil” og ”gem”.

Svar på første vurdering

Din uddannelseskoordinator indhenter vurdering af din ansøgning i fagmiljøet på din nye uddannelse.

Positiv vurdering

Hvis det vurderes, at du kan få merit på baggrund af de fag, du har bestået tidligere, får du besked herom på din SDU-mail. Vurderingen bliver også automatisk videresendt til Studienævnet. Hvis du ikke har indsendt verificeret (=stemplet og underskrevet) dokumentation for de beståede fag i forbindelse med ansøgningen om startmerit, skal du eftersende det snarest til studienaevn@tek.sdu.dk, medmindre fagene er bestået ved anden uddannelse på SDU.

Uddannelseskoordinatoren vil evt. også vejlede dig ift. tilmelding til fag på senere semestre, hvis du får meritoverført mange fag. Dermed kan du følge undervisning i de korrekte fag helt fra starten, og derved evt. forkorte din studietid.

Negativ vurdering

Hvis det vurderes, at de fag, du har bestået på din tidligere uddannelse, ikke er relevante, får du besked herom til din SDU-mail. Du behøver ikke at foretage dig yderligere, medmindre du er uenig i vurderingen. Hvis du fastholder din ansøgning, og mener, at du, trods den faglige vurdering, bør få merit, skal du videresende vurderingen til studienaevn@tek.sdu.dk.

Studienævnets behandling af startmerit (efter første vurdering er foretaget)

Studienævnssekretariatet beder dig om at indsende supplerende dokumentation i sagen, hvis det vurderes nødvendigt. Når sagen er fuldt oplyst (=Studienævnssekretariatet har modtaget alle de nødvendige oplysninger samt evt. dokumenter), bliver ansøgningen om startmerit behandlet på det førstkommende studienævnsmøde.

Hvornår kan jeg forvente at modtage en afgørelse?

Din ansøgning bliver afgjort på førstkommende studienævnsmøde, når Studienævnssekretariatet har modtaget alle nødvendige oplysninger samt evt. dokumenter. Du kan forvente at modtage afgørelsen på din SDU-mail senest 20 hverdage efter behandling af din ansøgning på det pågældende studienævnsmøde. Når afgørelsen foreligger, kan du forvente, at resultatet er synligt i studenterselvbetjeningen (https://sso.sdu.dk) inden for nogle uger.

Har du spørgsmål til ansøgningsprocessen, kontakt gerne din uddannelseskoordinator.

Hvad sker der, hvis jeg IKKE søger om startmerit

Hvis du undlader at søge om startmerit, selvom du tidligere har bestået relevante fag, kan du indberettes for brud mod regler om disciplinære foranstaltninger over for de studerende ved SDU.



vejviser-siden for SDU Sønderborg kan du downloade et kort over Alsion og taste din adresse ind for at finde vej.

Café Alsion har åbent mandag - fredag fra 7.30-14.00.

Find mere information på deres website.

 På SDU Sønderborgs bibliotek kan du låne bøger og tidsskrifter fra hele Syddansk Universitetsbiblioteks samling. Læs mere

Studerende kan booke lokaler på https://mitsdu.sdu.dk/booking.

Se også regler for leje af lokaler på SDU.

Husregler for din færden på SDU.

Tabte og glemte sager på SDU

Sager, der er tabt eller glemt på en af SDU’s lokationer, og indleveret til Teknisk Service håndteres som følger:

  • Værdifulde genstande afleveres til Hittegodskontoret snarest muligt, dvs. i løbet af et par dage efter indleveringen, medmindre ejeren har afhentet genstanden forinden. Eksempler på værdifulde genstande er; penge, særligt værdifulde smykker, elektronik, computere, ure, mobiltelefoner, dyre beklædningsgenstande, tasker og lignende.
  • Alle genstande med navn på, fx pas, kørekort og lignende afleveres til Hittegodskontoret snarest muligt, dvs. i løbet af et par dage efter indleveringen, medmindre ejeren har afhentet genstanden forinden. Teknisk Service forsøger altid at kontakte ejeren først, hvis der er tydeligt navn på genstanden, inden aflevering til Hittegodskontoret.
  • Tabte og glemte sager udover ovenstående opbevares af SDU i mindst 30 dage, hvorefter genstandene kan bortsælges, bortgives eller destrueres, medmindre ejeren har afhentet genstanden forinden.

Tabte og glemte sager kan indleveres – og afhentes – hos Teknisk Service. På Campusvej i Odense er det ved receptionen på Campustorvet, og i København, Slagelse, Kolding, Esbjerg og Sønderborg er det hos Teknisk Services betjente.

Bemærk: SDU kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle forsvundne værdigenstande. Vi opbevarer kun de genstande vi finder, men da lokalerne først bliver gjort rene om morgenen, kan ting godt nå at forsvinde inden rengøringen finder dem.

Information om sikkerhed til studerende


Hvis du er ny studerende på SDU, eller hvis det er mere end 90 dage, siden du afsluttede din bachelor, skal du huske at bestille et studiekort. Når du bestiller dit studiekort får du tildelt et 'eksamensnummer', som du skal bruge for at få adgang til SDU's IT-faciliteter.

Som studerende har du adgang til SDU´s IT-faciliteter, der indeholder din studenter e-mail, adgang til Studenterselvbetjeningen og e-learn.

Du vil få tilsendt en mail til den mailadresse, du har oplyst i din ansøgning med informationer om SDU’s IT faciliteter og adgang til disse. Hvis du ikke har modtaget mailen inden for 1 uge, skal du henvende dig til helpdesk@helpdesk.sdu.dk

Hvis du ikke er fuldt optaget på din kandidat, vil det fremgå af dit optagelsesbrev, hvad du mangler for at bestå.
Dokumentationen skal du indsende til Optagelse – Kandidat via www.sdu.dk/SPOC hurtigst muligt og senest inden d. 25. september.

Hvis du læser din bachelor på SDU, og ikke forventer at blive færdig inden studiestart kan du søge om tilladelse til at følge kandidatfag uden en afsluttet bachelor. Ansøgningsskemaet skal indsendes til Optagelse – kandidat inden d 15. september.

På SDU skal man selv tilmelde sig undervisning forud for studiestarten.  

Du skal være opmærksom på, at du først kan tilmelde dig undervisning ca. 3 dage efter at du har bestilt dit studiekort.

Du tilmelder dig i SDU's Studenterselvbetjening. Fristen er 31. august for efterårssemestret og 31. januar for forårssemestret.

Læs mere om tilmelding til undervisningstilmelding

itslearning kan du finde litteraturlister for de kurser, du skal have kommende semester. Ofte bliver litteraturlisterne først uploadet kort før semesterstart.

Spørg din underviser til råds
Det er altid en god idé at spørge din underviser til råds i forhold til, hvilken litteratur du skal prioritere at købe, og hvilken litteratur der er sekundær - og som du måske ikke nødvendigvis behøver at købe.

Inden du går i gang ved kopimaskinen for at minimere indhugget i budgettet, skal du være opmærksom på , at kopiering kan være ulovligt.

SDU har egen boghandel
Husk, at SDU har sin egen boghandel. Nogle gange kan du også låne litteraturen på biblioteket eller købe den brugt via ældre studerende eller  www.pensum.dk.


Det er forskelligt, hvad du skal gøre alt efter, om du har afsluttet eller ikke har afsluttet din tidligere uddannelse. 

Har du læst på en anden kandidatuddannelse UDEN at afslutte?

Hvis du tidligere har læst på en anden kandidatuddannelse uden at afslutte den, skal du være opmærksom på, at du skal søge om startmerit. Det betyder, at de fag/kurser, du har bestået på din tidligere uddannelse, kan komme til at indgå i din nye uddannelse, så den bliver tilsvarende kortere.

Har du en anden kandidatuddannelse?

Har du tidligere færdiggjort en anden kandidatuddannelse, kan du søge merit.

Læs mere om start-/studiemerit.

Som studerende ved SDU er det dit eget ansvar at holde dig orienteret om regler for eksamen, herunder til- og framelding til eksamen. Du skal kende de gældende regler og universitetets krav til akademisk opgavebesvarelse. Læs de generelle eksamensregler

Ved du hvad det vil sige at være studieaktiv?

Som universitetsstuderende skal du selv tilmelde dig fag og prøver og samtidig bestå minimum én eksamen om året. Du skal også færdiggøre din uddannelse indenfor en fastlagt periode ligesom der er fastlagte rammer for orlov oma. Det er din pligt at sætte dig ind i reglerne og orientere dig i SDU’s regler om studieaktivitet. Læs mere om studieaktivitet.

Har du en permanent fysisk eller psykisk lidelse, som betyder, at du har brug for særlig støtte til at gennemføre en universitetsuddannelse, kan du søge Specialpædagogisk Støtte (SPS).

Få hjælp til at finde en god bolig i din studieby:

Vejviser til dit campus

For at du bedre kan navigere rundt på campus har vi samlet vores kort i en vejviser til campus.

Studiespecifikke udfordringer?

Dit studiesekretariat og fakultet er din indgang til dine studiespecifikke udfordringer. Læs mere om studievejledning på fakulteterne.

Studenterservice

Som studerende kan du henvende dig ét sted på din campus og få foretaget en første screening i forhold til dit spørgsmål. Læs mere her.