Skip to main content
DA / EN

Bliv studenterrepræsentant

Det er vigtigt, at de studerende er bredt repræsenteret i studienævnet, da de kan gøre en stor forskel ift. udviklingen af ingeniøruddannelserne og deres input er meget værdsatte.

Alle studerende har mulighed for at blive medlem af studienævnet som studenterrepræsentanter. Hvert år i november har vi valg til studienævnet, og ca. en måned inden valget, modtager du en mail med informationer om, hvordan du stiller op. Valgperioden, dvs. den tid, de valgte medlemmer sidder i studienævnet, følger kalenderåret, altså fra 1. januar-31. december.

På TEK bliver der hvert år valgt 5 studenterrepræsentanter i Studienævnet. For at sikre, at de forskellige uddannelsesretninger bliver hørt, skal de studerende vælges inden for såkaldte repræsentationsområder. I praksis betyder det, at de studerende skal repræsentere følgende uddannelsesretninger og byer:

  • 2 civilingeniørstuderende (bachelor/kandidat) fra Odense
  • 2 diplomingeniørstuderende fra Odense
  • 1 studerende (bachelor/kandidat/diplomingeniør) fra Sønderborg.

Hvis du ønsker stille op til studienævnsvalget, skal du have 5 såkaldte stillere, der kommer fra den samme uddannelsesretning og by som du gør.

Læs mere på siden SDU Valg Har du yderligere spørgsmål om valget, eller hvordan du stiller op, er du også altid velkommen til at kontakte studienævnssekretariatet via studienaevn@tek.sdu.dk.

Det Tekniske Fakultet Syddansk Universitet

  • Campusvej 55
  • Odense M - DK-5230

Sidst opdateret: 09.12.2024