- Bibliotek
-
Links
-
SDUmail - Webmail service
Outlook Web Mail -
itslearning
Adgang til dine fag/kurser -
DigitalEksamen
Adgang til DigitalEksamen -
SPOC
Kontakt SDU - SPOC -
SDU Studenterselvbetjening
Studerende kan tilmelde sig kurser, eksamen og se resultater -
SDU Print
Opsætning og håndtering af print -
Din SDU konto
Se konto information, ændre/registrere SMS nummer og billedindstillinger -
Nulstil/Skift kodeord
Nulstil eller skift dit kodeord. Glemt kodeord? Brug denne service -
Biblioteket
Se lånerstatus, reservationer & forny lån -
Information Service
Viser den information tjenester ser -
Ledige stillinger
Her finder du en liste over de ledige studentermedhjælperjobs og instrukturarter på SDU
-
SDUmail - Webmail service
Du kan have mange spørgsmål undervejs i dit studieforløb. Få svar på de oftest stillede spørgsmål herunder og se, hvad du kan gøre og hvor du kan få hjælp.
Hvis du er blevet kortvarigt syg (fx influenza), og din sygdom ikke rammer ind i dine eksamener, skal du ikke informere SDU om dit fravær.
Du er blevet syg op til eller under eksamen
Hvis sygdom forhindrer dig i at gå til eksamen kort tid før eller under eksamen, skal du naturligvis ikke bruge eksamensforsøg på det. I stedet skal du sørge for at give SDU besked. Du skal kunne dokumentere, at du er syg, fx med en lægeerklæring.
Læs mere om hvad du skal gøre hvis du bliver syg op til eller under eksamen.
Du er syg i en længere periode
Hvis din sygdom forhindrer dig i at følge undervisning og gå til eksamen, kan du søge om dispensation for afmelding af fag og/eller eksamen.
Før du søger Studienævnet om dispensation, er det en god idé at kontakte din uddannelseskoordinator, så I kan få en snak om, hvilke fag der skal afmeldes, og hvornår du har mulighed for at gennemføre fagene på et senere tidspunkt.
Læs mere om at holde pause eller skrue ned for studierne i en periode under pkt. 5.
Individuel studieplan
Hvis du bliver forsinket i uddannelsen pga. fx sygdom, er det en god idé at kontakte din uddannelseskoordinator, så I sammen kan lægge en plan for dit fremtidige studieforløb.
SU's regler om studieaktivitet
Vær opmærksom på SU's regler for studieaktivitet. Hvis du bliver forsinket i dit studie pga. sygdom, kan du søge ekstra SU-klip.
Du kan komme i situationer, som for en tid kan tage fokus fra dine studier. Se herunder, hvad du skal gøre i de forskellige situationer.
Sygdom og dødsfald i nærmeste familie
Hvis du ikke er i stand til at gå til eksamen i de fag, du er tilmeldt eller leve op til studieaktivitetskravet og tidsgrænsen pga. sygdom eller dødsfald i nærmeste familie, kan du søge relevante dispensationer hos Studienævnet.
Funktionsnedsættelse, fx ordblindhed eller kronisk sygdom
Har du en funktionsnedsættelse, har du mulighed for at få særlig støtte. Funktionsnedsættelse kan fx være kronisk fysisk sygdom, ordblindhed (dysleksi) eller en psykisk lidelse. En funktionsnedsættelse kan også være grund til, at du kan få dispensation til særlige prøvevilkår eller andre dispensationer fra studiereglerne.
Arbejde
... anses ikke som et usædvanligt forhold og giver derfor ikke dispensation. Hvis du ønsker at arbejde meget i en periode, skal du derfor være knivskarp på dine prioriteringer.
Kærestesorger, forældres skilsmisse, problematiske familieforhold, økonomiske vanskeligheder, svær boligsituation, sygdom og dødsfald i den perifere familie
... er alle forhold, som kan fylde meget og derfor påvirke dine studier. Samtidig er det forhold, som ikke umiddelbart betragtes som usædvanlige forhold. Dvs. at det ikke med sikkerhed er begrundelse nok til, at du kan fritages fra studiereglerne. Påvirker forholdene dig så meget, at din læge vurderer, at du er blevet syg og ikke kan studere, sidestilles det med sygdom. Læs mere her.
Du kan justere på dit studieforløb
Hvis forhold uden for studiet betyder, at du har brug for en pause eller brug for at skrue ned for studieintensiteten i en periode, kan du gøre det, så længe du holder dig inden for de tilladte krav. Hvis du ikke kan leve op til kravene, fx at afslutte din uddannelse inden for fristen, skal du søge om dispensation.
Læs mere om at holde pause eller skrue ned for studierne i en periode i pkt. 5.
Individuel studieplan
Hvis du bliver forsinket i uddannelsen, er det en god idé at kontakte din uddannelseskoordinator, så I sammen kan lægge en plan for dit fremtidige studieforløb.
Hvis sygdom, dumpede eksamener eller andre forhold er skyld i, at du er blevet forsinket i din uddannelse, skal du være opmærksom på 4 ting:
- Studieaktivitetskrav og tidsgrænse
Bliver du forsinket i uddannelsen, skal du stadig sørge for, at du lever op til studieaktivitetskravet og tidsgrænsen. Hvis du ikke lever op til kravene, skal du søge om dispensation hos Studienævnet for at kunne fortsætte på uddannelsen.
- Studieordninger kan blive ændret og fag kan udgå
Uddannelserne bliver løbende justeret. Er du væk fra studierne, kan du f.eks. risikere, at du ikke længere kan få undervisning i de fag, du mangler, eller at faget er blevet flyttet til et andet tidspunkt på året.
- Faglig progression
Undersøg i din studieordning, om der er en faglig progression og faglige forudsætninger, du skal tage højde for, og om fagene bliver udbudt i efterårs- eller forårssemestret.
- Følge undervisning igen
Hvis du mangler et fag fra et tidligere semester, og du har brugt to eksamensforsøg, skal du tilmelde dig og følge faget igen og genaflevere eventuelle opgaver. På den måde optimerer du dine chancer for at bestå faget. Hvis du følger fag på forskellige semestre, kan der være skemaoverlap mellem undervisningen. I sådan en situation skal du prioritere at følge den undervisning, der er vigtigst for dig.
Individuel studieplan
Hvis du bliver forsinket i uddannelsen, er det en god idé at kontakte din uddannelseskoordinator, så I sammen kan lægge en plan for dit fremtidige studieforløb.
Består du ikke i første forsøg, skal du til eksamen i faget igen. Du har i alt 3 forsøg til at bestå de fleste fag på din uddannelse læs mere på Studienævnets side. Inden du går til eksamen igen, skal du være skarp på, hvad du skal gøre bedre næste gang. Fx ved at tage fat i din underviser og få feedback.
Sådan kommer du til eksamen igen
Du skal selv tilmelde dig 2. (og evt. 3.) eksamensforsøg. Hvis du ikke tilmelder dig den reeksamen, der afholdes i februar/august, kan det få konsekvenser for dine muligheder undervejs, da du bliver forsinket et år med det fag.
Læs mere om reglerne for eksamensforsøg her.
Få hjælp til at håndtere eksamen
Har du brug for hjælp til at håndtere eksamenssituationen, kan du kontakte Studie- og Trivselsvejledningen
Individuel studieplan
Hvis du dumper flere eksamener og dermed bliver forsinket i uddannelsen, er det en god idé at kontakte din uddannelseskoordinator, så I sammen kan lægge en plan for dit fremtidige studieforløb.
Når du er tilmeldt en fuldtidsuddannelse, skal du leve op til kravene om studieaktivitet og tidsgrænse, ligesom du skal overholde andre krav, fx bestå førsteårsprøven. Læs mere om studiereglerne.
3 muligheder, når du har brug for at afvige fra det normale studieforløb
Hvis du har brug for at skrue ned for studieintensiteten i en periode, har du tre muligheder: Du kan justere dit studieforløb inden for de tilladte rammer, blive fritaget fra kravene via en dispensation eller søge om orlov.
|
Justere på dit studieforløb inden for rammerne |
Dispensation når du ikke lever op til kravene |
Orlov |
Sådan gør du |
Ved undervisningstilmelding angiver du hvilke fag, du vil være tilmeldt næste semester. |
Når du kan se, at du ikke kan leve op til kravene (fx afslutte din uddannelse inden for fristen) kan du søge om dispensation hos Studienævnet |
Du søger om orlov. Men vær opmærksom på, at det er svært at leve op til kravene for at få orlov. |
Hvordan påvirker det din SU? |
Din SU fortsætter – også selvom du ikke følger fag i en periode. Men kun i et begrænset omfang. Fx har SU også et studieaktivitetskrav. |
Din SU fortsætter – også selvom du ikke følger fag i en kort periode. Du kan søge ekstra SU, hvis fx sygdom har forsinket dine studier. |
Din SU stopper i den periode, hvor du er på orlov. |
Hvad betyder det for din undervisning og eksamen? |
Du er registreret som aktiv studerende, og kan komme til undervisning og gå til eksamener i de fag, du er tilmeldt. |
Du er registreret som aktiv studerende, og kan komme til undervisning og gå til eksamener i de fag, du er tilmeldt. |
Du må ikke deltage i undervisning eller eksamener. Du kan ikke få vejledning fra underviserne. |
Hvor kan du få mere at vide? |
Reglerne om studieaktivitet og tidsgrænser. |
Individuel studieplan
Hvis du justerer dit studieforløb, er det en god idé at kontakte din uddannelseskoordinator, så I sammen kan lægge en plan for dit fremtidige studieforløb.
Tillykke med det! Du har naturligvis ret til barsel med din lille ny - uanset om du er mor eller far.
Hvad skal du gøre?
Du skal almindeligvis bestå en eksamen pr. studieår, medmindre du har et usædvanligt forhold. Fødsel og barsel er et usædvanligt forhold. At du bliver fritaget fra studieaktivitetskravet betyder dog ikke, at du ikke må være studieaktiv, hvis du har overskud til det. Du må altså gerne følge undervisning og gå til eksamener, selvom du er på barsel. På den måde kan du være lidt på forkant, hvilket kan give dig noget luft senere i uddannelsen.
Læs mere om at blive forældre her
Hvad gør du, når du skal tilbage fra barsel?
Når du vender tilbage til studierne, kan det være en god idé at lave en individuel studieplan for, hvordan resten af din studietid skal se ud, dvs. hvilke fag du skal tage hvornår.
Ekstra SU-klip
Når du får barn, mens du studerer, kan du søge om ekstra SU-klip, så du kan holde barsel med ro i sindet. Se www.su.dk eller kontakt medarbejderne på SU-kontoret, hvis du har brug for yderligere information eller hjælp i forbindelse med SU.
Er det den rigtige uddannelse, du læser? Er der en anden uddannelse, der passer bedre i forhold til dine interesser?
Går du med de tanker, kan det være en god idé at snakke med nogen og finde ud af, hvorfor du oplever tvivl. Kontakt Studie- og Trivselsvejledningen , hvis du har brug for en snak om din studietvivl.
Hvis du beslutter, at du vil skifte uddannelse, vil du i langt de fleste tilfælde skulle søge ind på ny og starte forfra. Vil du starte forfra på en ny uddannelse, kan du vælge at fortsætte på din nuværende uddannelse, indtil du ved, om du bliver optaget på den nye uddannelse. Dermed kan du fortsætte din nuværende uddannelse, hvis du ikke bliver optaget på den nye uddannelse.
Du kan søge merit
Du kan få merit, hvis den nye uddannelse indeholder fag, som ligner fag på den tidligere uddannelse. Merit betyder, at nogle af dine beståede fag vil indgå som en del af den nye uddannelse. Bliver du optaget på den nye uddannelse, skal du derfor søge om startmerit.
SU
Du skal være opmærksom på, at du bruger SU-klip, hvis du fortsætter på din nuværende uddannelse, indtil du bliver optaget på en ny.
Trives du ikke på din uddannelse? Så er det en god idé at få afklaret, hvorfor du ikke trives. Det er vigtigt at du snakker med nogen om dine udfordringer. Du er velkommen til at kontakte Studie- og Trivselsvejledningen eller Studenterpræsten, som kan hjælpe dig med at afklare, hvorfor du ikke trives, og hvad du kan gøre for at ændre din situation.
Det er en stor beslutning at stoppe på din uddannelse, og noget du bør overveje nøje. Det er en god idé at snakke med familie, venner eller en studievejleder om dine overvejelser. Du er velkommen til at søge vejledning. Nogle gange kan der også være andre og bedre muligheder end udmeldelse. Fx at holde en pause eller skrue ned for studiet i en periode. Læs mere under pkt. 5.
Vigtige forhold inden du udmelder dig
Vi anbefaler, at du har sat dig ind i reglerne om udmeldelse, inden du endeligt melder dig ud.
Du vil begynde at læse igen
Hvis du har været udmeldt af din uddannelse og på et tidspunkt gerne vil optages på den samme uddannelse, skal du være opmærksom på reglerne om genindskrivning.
Du kan også søge ind på en helt ny uddannelse. Det sker via Optag på SDU.
SU og kollegiebolig
Vær opmærksom på, at din SU ophører ved udmeldelse. Kontakt medarbejderne på SU-kontoret, hvis du er i tvivl om skæringsdatoer mv. De fleste kollegieboliger kræver, at du skal være studieaktiv. Orientér dig hos dit boligselskab, hvis du er i tvivl.
Det er ikke muligt at begynde forfra på din uddannelse. Men du kan begynde forfra på fag, du ikke har bestået. Dvs. at du kan deltage i undervisningen næste gang, den udbydes. De eksamensforsøg, du allerede har brugt, tæller dog stadig som en del af dine 3 eksamensforsøg.
Du kan ikke begynde forfra på fag, du allerede har bestået for fx at få en bedre karakter.
Sidst opdateret: 09.12.2024