Du søger orlov igennem SPOC
Du søger om orlov ved at sende en henvendelse til Uddannelsesjura & Registratur via denne formular: https://spoc.sdu.dk/form/179/view
Husk at vedlægge dokumentation, der understøtter dit ønske om bevilling af orlov.
Ansøgningerne behandles løbende.
Du kan fortryde din orlov indenfor 14 dage
Hvis du ikke ønsker orlov alligevel, kan du fortryde din orlov, indenfor 14 dage fra orloven er bevilget (det vil sige fra afgørelsestidspunktet). Det skal i så fald ske skriftligt til Uddannelsesjura & Registratur via ovennævnte formular. Hvis du overholder denne frist, vil du kunne deltage i undervisningen og eksamen.
Hvis du vil afbryde din orlov efter de 14 dage
Skal du sende en mail til Studieservice via ovennævnte formular senest den dag, du ønsker at afbryde orloven. Du kan ikke ophæve orloven med tilbagevirkende kraft.
Bemærk at du ikke har lov til at deltage i undervisningen eller eksamen, som foregår i det semester, hvor du afbryder din orlov. Men efter afbrydelsen af din orlov vil du igen have mulighed for at kunne få SU igen. Læs mere om SU på SDU.
Har du brug for hjælp?
Kontakt Registratur eller Uddannelsesjura, hvis du har spørgsmål til ovenstående regler. Det kan du gøre via spoc.sdu.dk eller telefon 65501059 på hverdage kl. 10-12.
Kontakt Studenterservice, hvis du har spørgsmål om SU, Optagelse, SDU international, Syddansk Elite, Efter/videreuddannelse, SPS og andre services på SDU.
Kontakt vejledningen på dit fakultet eller studie, hvis du har brug for specifik viden knyttet til dit studie f.eks. viden om din studieordning eller, hvis du skal skrive en dispensationsansøgning.
Kontakt Studie- og trivselsvejledningen hvis du har brug for vejledning omkring generelle forhold på dit studie såsom studieteknikker, trivsel eller udfordringer med at finde ud af, hvem du skal kontakte for at få hjælp og vejledning.