Skip to main content
DA / EN

Merit

Nedenfor kan du læse mere om de forskellige typer af merit, så du kan vælge den rigtige blanket. Du kan også se, hvilke oplysninger du vil blive bedt om, når du udfylder blanketten.

Hvis du tidligere har bestået dele af en anden uddannelse på samme niveau, uden at afslutte den pågældende uddannelse, har du pligt til at søge om startmerit, når du er blevet optaget på SDU. Dette gælder også, hvis du ikke at få meritoverførst kurserne.

Du skal vedlægge følgende bilag til din ansøgning:

  • Eksamensudskrift over beståede kursusaktiviteter.
  • Officielle kursusbeskrivelser for de pågældende kurser. Af den enkelte kursusbeskrivelse skal der som minimum fremgå faglige mål, vægtning i ECTS samt pensum/litteraturliste.

Ansøgningsfristen er 1. oktober hvis du er blevet optaget med studiestart i september, og 1. marts hvis du er blevet optaget med studiestart i februar.

Søg om startmerit via systemet SPOC.

Hvis du har  gennemført en anden uddannelse på samme niveau, kan du søge om at få et eller flere kurser meritoverført til din nuværende uddannelse.

  • Hvis du ønsker merit for et obligatorisk kursus på din uddannelse, skal du have bestået kurser, som dækker kursusbeskrivelsen for det pågældende kursus.
  • Hvis du ønsker merit for et valgfag, skal kurset være på samme niveau som din uddannelse og være inden for rammerne af din uddannelses kompetencebeskrivelse.

Du skal vedlægge følgende bilag til din ansøgning:

  • Eksamensudskrift over beståede kursusaktiviteter.
  • Officielle kursusbeskrivelser for de pågældende kurser. Af den enkelte kursusbeskrivelse skal der som minimum fremgå faglige mål, vægtning i ECTS samt pensum/litteraturliste.

Søg om meritoverførsel af kurser via systemet SPOC.

Bemærk: Hvis et kursus eller et fagligt indhold indgår i både dit centrale fag og dit sidefag/tilvalg, skal du ikke søge om meritoverførsel. I stedet skal du kontakte studievejlederne på Naturvidenskab for at høre om dine muligheder for fritagelse og valg af et andet kursus i stedet.

Kontakt studievejlederne på Naturvidenskab.

Du skal søge om forhåndsgodkendelse af kurser (merit), hvis du ønsker at:

  • tage et eller flere kurser på SDU, som ikke er forhåndsgodkendt på din uddannelse
  • tage et eller flere kurser på andre danske universiteter
  • tage et eller flere kurser i udlandet – se også SDU Internationals sider om udlandsophold

Vi anbefaler at du søger dit studienævn om forhåndsgodkendelse af kurser (merit) i god tid inden perioderne for kursustilmelding, som er 20.-30. maj for efterårskurser og 20.-30. november for forårskurser.

Du skal vedlægge følgende bilag til din ansøgning:

  • Officielle kursusbeskrivelser for de kurser du ønsker at få forhåndsgodkendt. Af den enkelte kursusbeskrivelse skal der som minimum fremgå faglige mål, vægtning i ECTS og pensum/litteraturliste.

Kontakt studievejlederne på Naturvidenskab hvis du har spørgsmål til ovenstående frister og procedurer.

Søg om forhåndsgodkendelse af kurser (merit) (link til ansøgningsblanketten i SPOC)

Når du har bestået et kursus som du har fået forhåndsmerit for, skal du dokumentere det over for SDU Uddannelse, for eksempel med en eksamensudskrift, for at SDU kan registrere din merit.

Det er vigtigt at de kurser, der fremgår af din dokumentation, er identiske med dem du har fået forhåndsmerit for. Hvis SDU Uddannelse ikke kan genkende kurserne, kan de ikke umiddelbart registrere din merit, og du vil blive bedt om at dokumentere, at kurserne stemmer overens.

Kurser på udenlandske universiteter blive meritoverført med karakterangivelsen "bestået". Når du søger om registrering af endelig merit, skal du dog vedlægge en karakterskala fra det pågældende universitet, som dokumenterer, hvilken minimumskarakter man skal have for at bestå et kursus.

Søg om registrering af endelig merit via systemet SPOC.

Hvis du skal søge om flere typer af merit, skal du sende en ansøgning for hver type af merit. Hvis du for eksempel skal søge både om startmerit og om forhåndsgodkendelse af merit, skal du sende to ansøgninger.

Generelle regler om merit

Sagsbehandlingstid

Når du sender en ansøgning til studienævnet, kan der gå op til to måneder før du får svar på din ansøgning. Hvis du ikke har vedlagt alle nødvendige dokumenter og informationer, vil det kunne tage længere tid at behandle din ansøgning.
Når studienævnet har truffet afgørelse i sagen, får du besked på din SDU-mail.

Du kan blive bedt om at eftersende yderligere dokumentation eller en uddybet begrundelse, hvis studienævnet har brug for flere oplysninger for at kunne træffe afgørelse i din sag.

Har du spørgsmål?

Studievejlederne på Naturvidenskab er klar til at hjælpe dig med dine studierelaterede spørgsmål eller udfordringer.

Kontakt studievejlederne på Naturvidenskab

Dit studienævn

På studienævnets egen hjemmeside finder du ansøgningsfrister, mødedatoer, dagsordener og referater, praksisbeskrivelser samt medlemmer af dit studienævn.

Gå til studienævnets egen webside

Sidst opdateret: 20.06.2024