Du kan få tilskud til transport og overnatning i forbindelse med de obligatoriske klinikophold, der indgår i din uddannelse.
Du skal søge inden for en bestemt tidsperiode, lige som der også er andre betingelser, der skal være opfyldt.
Du kan læse mere nedenfor om, hvordan du skal forholde dig i forbindelse med tilskud til dine klinikophold.
Du søger via dette link
Der er to årlige frister for ansøgning om tilskud. Fristerne afhænger af hvilket semester dit klinikophold ligger på.
Indsendelse af bilag i efterårssemester:
- Bachelor uge 39-40
- Kandidat uge 2-3
Indsendelse af bilag i forårssemester:
- Bachelor uge 10-11
- Kandidat uge 23-24
Fakultetet yder et tilskud på op til 140 kr. pr. uge til transportudgifter i forbindelse med alle obligatoriske klinikophold.
Tilskuddet ydes ved klinikophold uden for Odense kommune og din hjemkommune.
Tilskuddet ydes ved kørsel med offentlig transport eller ved kørsel i egen bil. Du kan ikke få tilskud til kørsel i lånt eller lejet bil.
Fakultetet yder tilskud til overnatning ved obligatoriske klinikophold i byer der fremgår af listen på itslearning – (Under Planer -> Information)
Skal du i klinikophold i en by, som du finder på listen:
- kan du selv arrangere overnatningen
- du kan få op til 400 kr. i tilskud pr. overnatning. (ikke overnatninger fra fredag til søndag)
SDU foretager stikprøvekontroller, og kan, om nødvendigt, reducere det ansøgte beløb, så det svarer til billigst mulige transportform. Det er dit ansvar, at din ansøgning om tilskud er retvisende og baseret på korrekte oplysninger.
Ud over den løbende kontrol af alle ansøgninger udtages nogle ansøgninger til grundigere kontrol ved SDUs Rejsekontor.
Du er naturligvis velkommen til at kontakte os, hvis du mener der er sket fejl i behandlingen af din ansøgning. Der er dog ingen formel klagemulighed.
Har du spørgsmål kan du skrive til: Transportlogitilskud@health.sdu.dk
Husk at angive hvilken uddannelse du er indskrevet på, og hvilket klinikophold din henvendelse drejer sig om.
FAQ om tilskud ved klinikophold
Du må gerne benytte Airbnb og andre overnatningsformer.
Det er et krav, at du har en kvittering hvor dit navn, beløb og periode fremgår.