En målrettet og bred uddannelse
Idræts- og sundhedsstudiet har en bred vifte af fag baseret på flere videnskabelige retninger. Dette giver mange forskellige muligheder på jobmarkedet.
Jobmulighederne afhænger af den fagkombination, du vælger på studiet, samt dine interesser og øvrige studieaktiviteter. Vore kandidater har en række fordele på arbejdsmarkedet i og med at de har et bredt og tværvidenskabeligt fundament.
Vore færdigt uddannede kandidater finder jobs indenfor mange forskellige områder:
- Undervisningssektoren:
- f.eks. gymnasiet (hvilket kræver en 2-fags kandidatuddannelse), universiteter, University Colleges (UC), høj- og efterskoler.
- Sundhedssektoren:
- f.eks. som konsulenter, vejledere, ledere eller projektledere indenfor sundhed, forebyggelse og motion.
- Kultur- og fritidsområdet:
- f.eks. som konsulenter, vejledere, ledere eller projektledere indenfor frivillighedsområdet, undervisning, læring og inklusion
- Idrætssektoren:
- f.eks. som trænere, koordinatorer, vejledere eller projektledere indenfor idrætsorganisationer eller forbund.