Din første dag på universitetet
Der er introduktion til studiet den 31. og 1. september 2023.
Program for introduktionen finder du her. Velkomstbrev finder du her.
Introduktionen foregår på Syddansk Universitet, Campusvej 55, 5230 Odense M, Lokale: opdateres. Her link til vejviser, SDU maps campuskort og parkeringsregler.
Tilmelding til undervisning
Forud for hvert semester skal du tilmelde dig den kommende undervisning. Tilmelding til undervisning er åben fra den 20. maj.
Til efterårssemesteret 2023 skal du tilmelde dig følgende fag:
- Epidemiologi og biostatistik – S9000022101
- Aktivitetsvidenskab og hverdagslivsteori - S930005101
Du tilmelder dig fagene via Studenterselvbetjeningen. Læs mere om Studenterselvbetjeningen og SDU’s IT faciliteter her.
Når du har tilmeldt dig undervisningen vil du senest primo august kunne se ovenstående fag, når du logger ind på Itslearning. For hvert fag oprettes der et kursusrum, hvor du kan finde alle information om det pågældende fag.
For hvert fag laves der en Plan for Indhold og forløb, der indeholder al information om faget – undervisningstidspunkter, litteratur, mål for undervisningen m.m. Det er også her du kan se, om der er noget litteratur, der skal læses til første undervisningsgang.
Studiets hjemmeside
På studiesiden for Kandidatuddannelsen i ergoterapi kan du løbende gennem din studietid orientere dig omkring studiet. Det er her du bl.a. finder information om studienævnet, diverse ansøgningsskemaer, valgfag, studieordningen, fagbeskrivelser m.m. Se under Menu øverst til højre.
Overgang fra professionsbachelor til kandidatuddannelse
Vi ved, at mange af vores tidligere studerende har fundet overgangen fra en professionsbachelor eller en mellemlang videregående uddannelse til en kandidatuddannelse på universitetet særligt udfordrende. Derfor er der udviklet et videnskabsteoretisk basiskursus, som vi anbefaler, at du gennemfører og laver øvelserne til som en introduktion til din undervisning. Du finder link til studieguiden her.
Derudover anbefaler vi at du læser nærmere omkring SDU hersamt tager et kig på siden ”Fra professionsbachelor til kandidatstuderende”.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte uddannelseskoordinator Inge Poetzsch på e-mail ipoetzsch@health.sdu.dk /telefon 6550 2738.
Vi ses den 31. aigust 2023– vi glæder os til at møde dig.