Skip to main content

Studieaktivitetskrav og tidsgrænse

Er du blevet forsinket på din uddannelse? Tjek op på reglerne om studieaktivitet og tidsgrænse for at gennemføre uddannelsen.
 

Tidsgrænsen for at gennemføre din uddannelse
Der er en tidsgrænse for, hvor lang tid du må bruge på at gennemføre din uddannelse:

  • på bacheloruddannelser må du bruge 1 år ud over den tid, uddannelsen varer (normeret tid).
  • på kandidatuddannelserne må du bruge ½ år ud over normeret tid.

Du kan selv tilrettelægge studierne, så du bruger den ekstra tid. Det kræver ikke en særlig dispensation. Det kan være en god idé at lave en individuel studieplan

Studieaktivitet:  Mindst én bestået eksamen årligt
Du skal bestå mindst én eksamen om året. Det betyder at du, efter dit første studieår, til enhver tid skal have bestået mindst én eksamen, i en sammenhængende periode på et år. Hvis du ikke har det, vil du blive udmeldt fra universitetet. Studiestartsprøven tæller ikke med som en bestået eksamen.
Hvis det ikke går som forventet
Hvis usædvanlige forhold er skyld i, at du ikke kan overholde kravet om studieaktivitet, kan du søge om dispensation fra kravet. 


SU og studieaktivitet
Reglerne her på siden er universitetets regler. Det er kravene til, at du kan være indskrevet som studerende hos os. SU har også en række krav du skal leve op til for at få SU. Det er ikke de samme krav de stiller. Tjek også op på SU’s regler , hvis du bliver forsinket i dit uddannelsesforløb.

 

Sidst opdateret: 03.11.2023