Student Forum består af studenterrepræsentanter fra det aktive studentermiljø og ansatte fra SDU's Fællesadministration.
Student Forum (tidl. Brugerudvalget) har indflydelse på forhold der påvirker dit studieliv, f.eks. arrangementer, it-løsninger, faciliteter, kantineforhold og åbningstider. De tager stilling til handlingsplaner og nye tiltag som fx ny- og ombygninger.
Har du lyst til at deltage i Student Forums 4 årlige møder, kan du kontakte campuskoordinator Lene Hviid Petersen.
Som deltager i Student Forum bliver du også inviteret til de 4 årlige campusrådsmøder, og på den måde har du mulighed for at bringe dine og dine medstuderendes forslag direkte til SDU-ledelsen.