Skip to main content

Sådan kommer du godt i gang

 

FAQ

Hvis du er ny studerende på SDU, eller hvis det er mere end 90 dage, siden du afsluttede din bachelor, skal du huske at bestille et studiekort. Når du bestiller dit studiekort får du tildelt et 'eksamensnummer', som du skal bruge for at få adgang til SDU's IT-faciliteter.

Som studerende har du adgang til SDU´s IT-faciliteter, der indeholder din studenter e-mail, adgang til Studenterselvbetjeningen og e-learn.

Du vil få tilsendt en mail til den mailadresse, du har oplyst i din ansøgning med informationer om SDU’s IT faciliteter og adgang til disse. Hvis du ikke har modtaget mailen inden for 1 uge, skal du henvende dig til helpdesk@helpdesk.sdu.dk

Hvis du ikke er fuldt optaget på din kandidat, vil det fremgå af dit optagelsesbrev, hvad du mangler for at bestå.
Dokumentationen skal du indsende til Optagelse – Kandidat via www.sdu.dk/SPOC hurtigst muligt og senest inden d. 25. september.

Hvis du læser din bachelor på SDU, og ikke forventer at blive færdig inden studiestart kan du søge om tilladelse til at følge kandidatfag uden en afsluttet bachelor. Ansøgningsskemaet skal indsendes til Optagelse – kandidat inden d 15. september.

På SDU skal man selv tilmelde sig undervisning forud for studiestarten.  

Du skal være opmærksom på, at du først kan tilmelde dig undervisning ca. 3 dage efter at du har bestilt dit studiekort.

Du tilmelder dig i SDU's Studenterselvbetjening. Fristen er 31. august for efterårssemestret og 31. januar for forårssemestret.

Læs mere om tilmelding til undervisningstilmelding

Det er forskelligt, hvad du skal gøre alt efter, om du har afsluttet eller ikke har afsluttet din tidligere uddannelse. 

Har du læst på en anden kandidatuddannelse UDEN at afslutte?

Hvis du tidligere har læst på en anden kandidatuddannelse uden at afslutte den, skal du være opmærksom på, at du skal søge om startmerit. Det betyder, at de fag/kurser, du har bestået på din tidligere uddannelse, kan komme til at indgå i din nye uddannelse, så den bliver tilsvarende kortere.

Har du en anden kandidatuddannelse?

Har du tidligere færdiggjort en anden kandidatuddannelse, kan du søge merit.

Læs mere om start-/studiemerit.

Som studerende ved SDU er det dit eget ansvar at holde dig orienteret om regler for eksamen, herunder til- og framelding til eksamen. Du skal kende de gældende regler og universitetets krav til akademisk opgavebesvarelse. Læs de generelle eksamensregler

Ved du hvad det vil sige at være studieaktiv?

Som universitetsstuderende skal du selv tilmelde dig fag og prøver og samtidig bestå minimum én eksamen om året. Du skal også færdiggøre din uddannelse indenfor en fastlagt periode ligesom der er fastlagte rammer for orlov oma. Det er din pligt at sætte dig ind i reglerne og orientere dig i SDU’s regler om studieaktivitet. Læs mere om studieaktivitet.

Har du en permanent fysisk eller psykisk lidelse, som betyder, at du har brug for særlig støtte til at gennemføre en universitetsuddannelse, kan du søge Specialpædagogisk Støtte (SPS).

Få hjælp til at finde en god bolig i din studieby:

Vejviser til dit campus

For at du bedre kan navigere rundt på campus har vi samlet vores kort i en vejviser til campus.

Studiespecifikke udfordringer?

Dit studiesekretariat og fakultet er din indgang til dine studiespecifikke udfordringer. Læs mere om studievejledning på fakulteterne.

Studenterservice

Som studerende kan du henvende dig ét sted på din campus og få foretaget en første screening i forhold til dit spørgsmål. Læs mere her.