Skip to main content
DA / EN

Krav til dokumentation

Det er vigtigt, at den dokumentation, du sender til studienævnet indeholder relevante informationer.

  1. Hvis din ansøgning til studienævnet handler om sygdom, skal du dokumentere det med lægelig dokumentation. Dette dokument skal
    • Indeholde oplysninger om diagnose, hvis muligt
    • Give en kort beskrivelse af behandlingsforløb
    • Dokumentere en tidsmæssig sammenhæng mellem sygdomsperioden og det konkrete forhold, du søger om dispensation fra. Det er altså vigtigt, at lægen oplyser, at du har været tilset inden datoen for, hvornår dokumentationen er skrevet.
    • Indeholde en beskrivelse af, hvordan sygdommen har påvirket/påvirker dine muligheder at studere i de semestre, som er relevante for din dispensationsansøgning.

    Vis evt. denne liste til din læge, så du sikrer dig, at de rigtige informationer fremgår af dokumentationen.

    Vær opmærksom på, at Studienævnet ikke anmoder om helbredsoplysninger af din læge - lægen deler dem med dig, og du videregiver dem til Studienævnet.

    I nogle tilfælde kan det være tilstrækkeligt med journalnotater fra sundhed.dk. I så fald kan du sløre oplysninger, som er sagen uvedkommende.

  2. Hvis din ansøgning begrundes med dødsfald i den nære familie, skal du dokumentere det med en dødsattest eller en dødsannonce.
  3. Hvis du søger om særlige prøvevilkår, skal du medsende en SPS-redegørelse om behov for støtte.

Du skal selv betale for den dokumentation, som du har brug for til din ansøgning.

Al dokumentation skal være forfattet på eller oversat til dansk, engelsk, svensk eller norsk.

Læs mere om, hvordan vi behandler dine personlige oplysninger.

Det Tekniske Fakultet Syddansk Universitet

  • Campusvej 55
  • Odense M - DK-5230

Sidst opdateret: 16.06.2023