Skip to main content

Spændende studieophold i Zimbabwe 2022

ZimbabweStuderende på kandidatuddannelsen i audiologi, 3. semester kan som valgfag eller KAP fag søge studieophold på 5 ECTS, på klinikken ”Audiovannah”, i Harare, Zimbabwe i 2022. Læs mere om klinikken.  Desuden er der under opholdet arbejdsture til outreach-klinikken. Klinikkerne er ejet at et dansk ægtepar der begge er audiologisk uddannede.

Opholdet er en unik mulighed for at undersøge og behandle patienter, og bruge dine audiologiske kompetencer i et lavindkomstland, hvor omstændigheder og muligheder er meget forskellige fra en dansk kontekst.

Opholdet strækker sig over 4 uger i august, fra 08.08.2022. Opholdet afvikles primært i den private høreklinik Audiovannah i Harare. Derudover vil man, sammen med høreklinikkens personale, tage på endagsture og længere outreach ture på op til en uge ad gangen i landområder/bushen, hvor man ligeledes udfører audiologisk arbejde.

Læs fagbeskrivelsen her. følger

Efter introduktionen første dag, følger man de første dage med personalet, og ser hvordan de arbejder. Herefter vil man hurtigt skulle arbejde selvstændigt, med at undersøge og behandle patienter. Man tager selvstændige beslutninger, og/eller deltager i beslutningsprocesser sammen med supervisor, som man altid har mulighed for at konferere med. Man arbejder i klinikken mandag til fredag. Weekenden kan gå med transport til den outreach-klinik som man skal være klar til at arbejde på om mandagen, eller kan være selvarrangeret i Harare hvis der ikke er transport.

Hvad kan man arbejde med under opholdet? Det afhænger af om man er i Harare eller arbejder i bushen.

På klinikken i Harare, arbejdes med audiologisk screening, og fuld diagnostisk testning. Der udføres: luft- og benledning, taleaudiolmetri, tympanometri og refleksmåling. Det kan også være muligt at der skal udføres ABR og elektrococleografi. Der udføres undersøgelser med det udstyr I kender (bl.a. otometrics). Man rehabiliterer både børn og voksne, med høreapparater, validerier og verificerer behandlingen og tager aftryk.

På out-range-turene i bushen, arbejder man under meget varierende forhold. Der er ikke fysiske klinikker, og det kan eksempelvis være nødvendigt at udføre høreprøven eller otoskopien i skyggen under et træ, afhængig af de lokale forhold. I bushen skal man også kunne håndtere mange andre øre /høreproblemer end dem du håndterer på en høreklinik i Danmark. Eksempelvis fjernelse af voks, konstatering af og behandling af aktive mellemøreinfektioner, aldersbetinget hørenedsættelse eller diagnosticering af sudden deafness. Man anvender bl.a. måleudstyret ”Kuduwave”, som er udviklet til et kunne gennemføre høreprøver uden adgang til høreboks. Der behandles desuden med høreapparater og foretages justeringer.

Se mere om arbejdet her.

I Zimbabwe bor man i nærheden af Audiovannah klinikken.

Sammen med din/dine medstuderende, lejer I jer ind i en Airbnb lejlighed som klinikejerne finder i nærområdet i gåafstand til Harare klinikken. Prisen ligger til omkring 150-200kr per nat for hele lejligheden som har plads til to personer:

https://abnb.me/mFh0cS93Feb
https://abnb.me/2meA6uKt0U

Tidligere har et lignende ophold været tilgængeligt for studerende fra audiologopædiuddannelsen på Københavns universitet og for andre uddannelser i England.

Hvis du vil høre nærmere, kan du kontakte en af de følgende tidligere studerende der tidligere har været på ophold i klinikken, udgående fra andre universiteter, ex.

Der er i alt 2-4 praktikpladser.

Hvis I er flere studerende der deltager, er det en forudsætning at en har kørekort og er villig til at køre en bil.

Du skal indsende en 1-sides begrundet motiveret ansøgning, vedlagt CV og karakterudskrift. Studerende vil eventuelt blive udvalgt til et interview på baggrund af den motiverede ansøgning. Se nederst på siden.

Ansøgningen cv og karakterudskrift sendes til Studieleder for audiologi: Christian Brandt - chbrandt@health.sdu.dk.

  1. Inden 1/12 (på 1. semester) Indsendes motiveret ansøgning, CV og karakterudskrift
  2. Imellem 1. og 15. december afvikles der online samtaler med Christian Brandt og Jenny Nesgaard Pedersen
  3. Omkring den 15. december får studerende besked på, om man er optaget på faget. Hurtigst muligt derefter skal studerende søge studienævnet om forhåndsgodkendelse
  4. 1/2 (på 2. semester) udfærdiges kontrakt mellem den studerende, SDU og Kliniksted - den studerende er selv ansvarlig for at få udfærdiget kontrakt
  5. Juli/august finder klinikopholdet sted

Kontrakt til tilmelding.

Læs mere om omkostninger og ansøgning om midler til finansiering her.

Et skøn over omkostninger i 2021 priser:
Lejlighed til op til 4 studerende: I alt 150 -200 kr. pr. dag.
Herudover udgifter til ture, leje af en bil hvis flere end to studerende, benzin, kost.
Fly København, Harare 6000- 7000 kr. for billigste afgange.

Legater

Internationaliseringspuljen ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Internationalisation Fund ved SDU International

Husk at du skal have dækkende forsikringer under dit ophold. Du er selv ansvarlig for at tegne de rette forsikringer, som dækker den studieaktivitet du skal gennemføre. Kontakt dit praktiksted og hør, om du eventuelt er dækket af deres forsikring under dit ophold og om praktikstedet har krav til at du skal have tegnet særlige forsikringer. Som tommelfingerregel anbefales det, at du tegner en sundhedsforsikring, skadesforsikring (liability insurance), rejseforsikring og ulykkesforsikring. Læs mere her.

Vedrørende Corona og udlandsrejser. Man skal orientere sig i udenrigsministeriets rejsevejledning og anbefalinger for rejser til landet.

En motiveret ansøgning skal fylde mellem ½ og ¾ side. I ansøgningen anbefales det at du redegør for baggrunden for at du søger praktikken. Hvad du mener du kan bidrage med? Hvorfor netop du skal have mulighed for at søge praktikpladsen? Anfør om du har kørekort og er villig til at køre bil på destinationen. Hvis du søger et ophold i Zimbabwe, er det væsentligt at du kan arbejde løsningsorienteret, at du kan arbejde selvstændigt og at du er klar til at arbejde i en uforudsigelig hverdag.

 

Sidst opdateret: 19.10.2023