Du vil simpelthen have indflydelse på, hvordan instituttet skal udvikle og organisere sig i fremtiden. Det er en mulighed for at få nogle nye kompetencer inden for forskellige områder, fordi du bliver involveret i alt fra økonomi, studentermiljø og -trivsel, ansættelsespolitik, instituttets udviklingsarbejde og strategi osv. Nogle helt konkrete eksempler kan være:
- Hvordan bruger vi bedst instituttets penge?
- Er der brug for, at instituttet går en ny strategisk retning?
- Hvordan tiltrækker instituttet de dygtigste forskere og undervisere?
Som bonus er det også en fed mulighed for at møde nye mennesker. Du vil sidde sammen med 2 andre studerende og bliver valgt for en periode på 2 år. Det lyder som en fantastisk mulighed, gør det ikke?
Læs mere om denne spændende mulighed før dine medstuderende
NB: Institutrådet mødes typisk to gange i semestret.