Hvis du dumper specialet
Hvis du ikke består din specialeeksamen, har du brugt det første af dine 3 eksamensforsøg og bliver automatisk tilmeldt det andet eksamensforsøg.
Inden for 14 dage efter den ikke-beståede specialeeksamen skal du aflevere en revideret problemformulering inden for samme emneområde som dit oprindelige speciale. Det er dit ansvar at kontakte din hovedvejleder hurtigt muligt for at igangsætte processen med at udarbejde og aftale en revideret problemformulering.
Du har en ny frist på 3 måneder og 14 dage til at aflevere specialerapporten i andet eksamensforsøg – de 3 måneder og 14 dage starter på dagen for det første mundtlige forsvar.
Samme procedure gælder for tredje eksamensforsøg hvis du også dumper specialet i andet eksamensforsøg.
Hvis du ikke afleverer specialerapporten
Hvis du ikke afleverer din specialerapport rettidigt, har du brugt det første af dine 3 eksamensforsøg og bliver automatisk tilmeldt det andet eksamensforsøg.
Inden for 14 dage efter den oprindelige afleveringsfrist skal du aflevere en revideret problemformulering inden for samme emneområde som dit oprindelige speciale. Det er dit ansvar at kontakte din hovedvejleder hurtigt muligt for at igangsætte processen med at udarbejde og aftale en revideret problemformulering.
Du har en ny frist på 3 måneder og 14 dage til at aflevere specialerapporten i andet eksamensforsøg – de 3 måneder og 14 dage starter på dagen for den oprindelige afleveringsfrist.
Samme procedure gælder for tredje eksamensforsøg hvis du heller ikke afleverer specialerapporten rettidigt i andet eksamensforsøg.