Skip to main content
DA / EN

Det brænder – og hvad gør du?

At være omgivet flammer og røg uden at kunne undslippe er sikkert noget de fleste i ny og næ tænker på med gru, eller har haft mareridt om.

Ild er farligt, og flammer og røg kan udvikle sig med lynets hast, og tanken om brand i bygninger, hvor der færdes mange mennesker, kan virke ret uoverskuelig.  For studerende og ansatte her på Syddansk Universitet, hvor 6000 mennesker har deres daglige gang, er det derfor vigtigt at være forberedt på, hvad man skal gøre, hvis der opstår brand i et laboratorium, i et undervisningslokale, i printerrummet, i fælleskøkkenet eller et helt femte sted.

Derfor tilbyder Syddansk Universitet med Trygfondens Brandskole en gratis e-uddannelse, hvor man lærer at forebygge og slukke brande og at gennemføre evakueringer.

Du kommer til kurset, som virker som et supplement til universitetets generelle brandberedskab, fra linket til højre.

Kurset kræver Windows med Internet Explorer.

Sidst opdateret: 07.09.2022