Skip to main content
DA / EN

Vejledning til gruppeaflevering i Digital Eksamen

Sådan danner du gruppe før eksamen starter

Hvis din eksamensadministrator har gjort det muligt for studerende selv at danne grupper før eksamensstart, vil der ved status for prøven stå, at gruppedannelse er muligt:

Klik på prøvenavnet (skrevet med blåt), så du kommer til følgende skærmbillede:

Tilføj medlemmer til gruppen

  1. Vælg gruppestatus ’Jeg er del af en gruppe’.
  2. Klik i søgefeltet og skriv navnet på en anden fra gruppen. Klik på navnet, når det  kommer frem.
  3. Tilføj personen til gruppen ved at klikke på det store plus-ikon. Den valgte person er nu inviteret til gruppen.

Alle inviterede til gruppen skal logge ind og acceptere invitationen.

Accepter invitationen ved at logge ind, klikke på navnet på prøven og acceptere invitationen som vist her:

Alle gruppens medlemmer bør acceptere invitationen, før I afleverer, så alle får tilsendt en mail med kvittering. Hvis et gruppemedlem først accepterer invitationen efter aflevering, får vedkommende ikke tilsendt en kvittering på mail. Vedkommende kan dog stadig logge ind i Digital Eksamen og se kvitteringen der.

Deadline for gruppedannelse

Hvis der er en deadline for gruppedannelse, vil denne altid være afleveringstidspunktet. Det betyder, at alle grupper skal være dannet og alle gruppeinvitationer accepteret før denne frist. Ellers er det ikke muligt at indgå i en gruppe. Hvis der er en sådan deadline, vil det fremgå af overbliksbilledet.

Sådan danner du gruppe efter eksamensstart

Hvis det ikke er gjort muligt for jer at danne grupper før eksamensstart, eller I ikke har fået det gjort, skal I danne grupper således:

Tilføj medlemmer til gruppen

Tryk på prøven i prøveoversigten og naviger til punkt 2 ’Afleveringsforhold’. Her skal den, der laver gruppen, gøre følgende:

  1. Vælg gruppestatus ’Jeg er del af en gruppe’.
  2. Klik i søgefeltet og skriv navnet på en anden fra gruppen. Klik på navnet, når det  kommer frem.
  3. Tilføj personen til gruppen ved at klikke på det store plus-ikon. Den valgte person er nu  inviteret til gruppen.

Alle inviterede skal logge ind og acceptere invitationen. Dette gøres ved at logge ind, klikke på navnet på prøven og acceptere invitationen som vist her:

Alle gruppens medlemmer bør acceptere invitationen, før I afleverer, så alle får tilsendt en mail med kvittering. Hvis et gruppemedlem først accepterer invitationen efter aflevering, får vedkommende ikke tilsendt en kvittering på mail. Vedkommende kan dog stadig logge ind i Digital Eksamen og se kvitteringen der.

Aflever kun én gang

Ved gruppeafleveringer i Digital Eksamen er det kun ét af gruppens medlemmer, der skal uploade og aflevere eksamensbesvarelsen og eventuelle bilag. Gruppens resterende medlemmer skal blot acceptere invitationen, så de er en del af gruppen.

Sidst opdateret: 13.12.2024