Skip to main content
DA / EN

Generelt om uddannelsen

Din bacheloruddannelse er normeret til 180 ECTS hvilket svarer til 3 års fuldtidsstudier (ECTS er en fælles europæisk standard for videregående uddannelsers arbejdsmæssige belastning).

60 ECTS er 1 års fuldtidsstudium, og vi forventer derfor, at du følger 30 ECTS hvert semester.

 
Få et overblik over udbudte fag på uddannelsen

 

Herunder kan du se, hvordan din uddannelse er bygget op: 

Studieinformation

I menuen til højre finder du læseplaner (skema), studieordning (regler for uddannelsens opbygning), information om eksamen m.m.

Al skriftlig korrespondance mellem dig og universitet vil foregå via din studentermail og universitetets elektroniske platform Itslearning. Du får adgang til disse tjenester via SDU Single Sign-On. Følg log ind-linket i topmenuen.

 

Undervisningsform – Jura deltid også som et fjernstudie

Undervisningen på Jura deltid er tilrettelagt som Blended Learning. Dette indebærer, at der er planlagt en række forskellige læringsaktiviteter, som kan variere fra fag til fag. I alle fag er der planlagt en række tidspunkter for fremmødeundervisning, som fremgår af læseplanen.

Fremmødeundervisningen livestreames via programmet Zoom. Endvidere vil der i fagene være produceret filmklip, som typisk skal være set inden fremmødeundervisningen. Disse filmklip understøtter således fremmødeundervisningen. Endvidere kan der være elektroniske selvtest, skriveøvelser og andre aktiviteter, der alle skal understøtte læringen i de enkelte fag. Det er derfor vigtigt, at du deltager i disse læringsaktiviteter.

 

Zoom

Alle nye deltidsstuderende har mulighed for at følge undervisningen – live eller forskudt – på internettet ved hjælp af webkonferencesystemet Adobe Connect. Du kan læse nærmere om Zoom, og hvor du kan finde undervisningen på nettet fremover i den vejledning, som vedhæftes i den velkomstmail fra Juridisk Institut, du vil modtage ca. 14 dage før studiestart.

 

 

 

Bøger og boghandel

Bøger kan købes i Studenterboghandlen, der er placeret på Gydehutten, som er universitetets hovedgang. For åbninbstider på Campus Odense kan du tjekke siden her. Du har også mulighed for at købe bøger online via boghandlens hjemmeside https://www.academicbooks.dk/. Her kan du også finde information om studierabat på visse bøger. 

Har du spørgsmål til uddannelsens opbygning?

Kontakt os på SPOC

Sidst opdateret: 17.10.2022