Skip to main content
DA / EN

Barsel og barselsregler

Når du bliver forælder, har du ret til at holde fri sammen med dit barn. Inden du går på ”barsel”, skal du søge studienævnet om dispensation fra aktivitetsreglerne. Hermed fritages du fra at skulle gennemføre og bestå fag i en periode.

Du har også mulighed for at søge om udsættelse af afleveringsfristen for dit afsluttende projekt, hvis det har tidsmæssigt overlap med graviditeten/barslen. I dette tilfælde skal du være opmærksom på, at du ikke har krav på vejledning i den periode, hvor du er inaktiv.

Du kan også vælge at søge orlov grundet barsel. Det kan du læse mere om på siden Orlov grundet barsel

Som fødende har du som udgangspunkt ret til to semestres inaktivitet påbegyndt enten fra det semester, hvor fødslen foregår eller fra det umiddelbart efterfølgende semester. Din graviditet kan også begrunde en framelding af eksamen i det semester, du har termin.  Hvis du er ved at påbegynde dit afsluttende projekt eller allerede er i gang med det, kan du søge om udsættelse af afleveringsfristen.

I planlægningen af din barsel opfordrer vi dig til at:

  1. Søge Studienævnet om dispensation fra aktivitetsreglerne FØR din barsel starter
  2. Kontakte SU kontoret for information om din SU/fødsels-støtte FØR din barsel starter. Studienævnet tager ikke stilling til din SU og fødsels-støtte i den periode, du er inaktiv på grund af barsel.  Du skal således selv holde øje med, at du opfylder SU-lovgivningens krav om studieaktivitet.
  3. kontakte din uddannelseskoordinator i forbindelse med genoptagelsen af dit studie for at sikre, at du kommer godt i gang igen.

Eksempel på en barselsplan

Du har termin 4. juni 2023 (Det vil sige forårssemestret 2023). Du kan derfor enten

  • Søge om studieinaktivitet/barsel med start i forårssemestret 2023 og det efterfølgende semester, altså efterårssemesteret 2023; eller
  • søge om studieinaktivitet/barsel med start i efterårssemestret 2023 og det efterfølgende semester, altså forårssemestret 2024.


Når du er partner til en fødende, har du som udgangspunkt ret til to semestres inaktivitet enten direkte i forbindelse med fødslen eller i semesteret umiddelbart derefter. Hvis du er ved at påbegynde dit afsluttende projekt eller allerede er i gang med det, kan du søge om udsættelse af afleveringsfristen.

I planlægningen af din barsel opfordrer vi dig til at:

  1. Søge Studienævnet om dispensation fra aktivitetsreglerne FØR din barsel starter
  2. Kontakte SU kontoret SU kontoret for information om din SU før din barsel starter. Studienævnet tager ikke stilling til din SU og fødsels-støtte i den periode, du er inaktiv på grund af barsel.  Du skal således selv holde øje med, at du opfylder SU-lovgivningens krav om studieaktivitet.
  3. Kontakte din uddannelseskoordinator som kan vejlede dig ift. dine muligheder og sikre et godt studieforløb efter endt barsel.

Eksempel på en barselsplan

Din partner har termin 4. juni 2023 (Det vil sige forårssemestret 2022). Du kan derfor enten

  • Søge om studieinaktivitet/barsel med start i forårssemestret 2023 og /eller det efterfølgende semester, altså efterårssemesteret 2023; eller 

  • søge om studieinaktivitet/barsel med start i efterårssemestret 2023 og det efterfølgende semester, altså forårssemestret 2024.

Hvis der opstår noget uventet i forbindelse med fødslen eller umiddelbar derefter, har du mulighed for at søge studienævnet om dispensation.
Kontakt venligst din uddannelseskoordinator for vejledning om dit forløb og om hvilke dispensationer, du har brug for. Det er en god idé at søge studienævnet hurtigst muligt, så du kan få afklaring af din situation.

Studienævnet foretager altid en konkret, individuel vurdering af din situation.

Udfyld følgende ansøgningsskema i SPOC: TEK Ansøgning om dispensation fra tidsfristerne på din uddannelse (https://spoc.sdu.dk -> Studienævn -> Dispensation).

I din ansøgning til studienævnet skal du vedhæfte enten fødselsattest, vandrejournal og/eller anden lægelig dokumentation. Studienævnet har kun brug for information om terminsdato, navn og personnummer; yderligere oplysninger kan sløres.

Når du søger om inaktivitet i forbindelse med barsel, skal du angive i hvilke semestre, du ønsker at være inaktiv, dvs. hvornår du planlægger at starte din barsel, og hvornår du forventer at komme tilbage.

Hvis du søger om udsættelse af afleveringsfrist for dit afsluttende projekt, bedes du udfylde følgende ansøgningsskema i SPOC: TEK Andre ændringer af afgangsprojekt-, bachelorprojekt- eller specialekontrakt (https://spoc.sdu.dk -> Studienævn -> Dispensation ).

Hvis du søger om udsættelse af afleveringsfristen, bedes du eftersende dokumentation i form af enten fødselsattest, vandrejournal og/eller anden lægelig dokumentation til studienaevn@tek.sdu.dk. Denne dokumentation må med andre ord IKKE vedhæftes ansøgningen.


Det Tekniske Fakultet Syddansk Universitet

  • Campusvej 55
  • Odense M - DK-5230

Sidst opdateret: 05.01.2023