Skip to main content
DA / EN

Hvad er personoplysninger?

En personoplysning er en oplysning, der kan anvendes til at identificere en person. Citater, billeder, video- og lydoptagelser kan ligeledes være personoplysninger. Dette gælder også, selvom den enkelte oplysning skal kobles sammen med andre oplysninger, før det er muligt at identificere personen. Personoplysninger er først anonymiserede, når det er umuligt at identificere personer ud fra oplysningerne.  

Et citat kan også være en personoplysning: “Jeg er dronning af Danmark”. Dette citat indeholder ikke noget navn men alligevel specifik information om et særligt embede. Det kan være flere forskellige personer, men sammenholdt med en dato, vil det være muligt at identificere personen.

Det er således ikke nok at anvende et kodesystem, så f.eks. cpr. nr. udskiftes med en kode. Så længe det er muligt at tilbageføre oplysningerne vha. koden, er det tale om pseudonymisering, og det er fortsat en personoplysning. Også selvom der kun er én person, der har koden til oplysningerne. Du skal derfor være meget opmærksom på, om dine oplysninger er personhenførbare og om du har styr de relevante sikkerhedsforanstaltninger, som GDPR stiller krav om. Det er ikke sikkert, en oplysning er anonym i juridisk forstand, selvom du tænker, den er anonymiseret. 

Du kan finde eksempler på personoplysninger her.

Sidst opdateret: 06.06.2022