Skip to main content

Partneruniversiteter

Som psykologistuderende har du mulighed for at tage mange forskellige steder hen. Du skal finde fag der udbydes på efterårssemestret, så det passer med 5. semester, hvor du kan tage på udveksling på B09 og B10. Efterårssemestret kan gå under forskellige navne, fx Autumn, Winter eller Semester 1.

I forhold til B09 skal du være opmærksom på, om du skal skrive en afløsningsopgave inden for metode, da nogle fag ikke omfatter metode. Hvis dette er tilfældet, skal du beskrive det i din ansøgning om forhåndsmerit til Studienævnet. Det anbefales at lave en skematisk oversigt, der sammenligner de(t) fag der ønskes vurderet med det fag på SDU, der søges merit for, inkl. fagenes mål og indhold. Det er din opgave at sikre, at du får sammensat den rette kombination af fag som dækker fagindholdet i B09 og B10.

Her er et udpluk af udvekslingspartnere, der udbyder relevante kurser: 

University of Twente ligger i byen Enschede i den østlige del af Holland. Som udvekslingsstuderende kan man vælge hvilke områder, man gerne vil tage fag indenfor – såkaldte Course Packages. Relevante Course Packages for psykologistuderende er BMS – Psychology.  Se oversigten over Course Packages her


Hos University of Maastricht er der et stort og relevant fagudbud på Faculty of Psychology and Neuroscience, der kan erstatte B09 og B10.
Se fagudbuddet her (Course overview).

 

 

 


Der er rigtig gode muligheder for udveksling på UiB. Fagansvarlige har vurderet, at UM udbyder fag, der kan erstatte B09 og B10. F.eks. Personnel Psychology, Quantitative methods as the basis for psychology, Culture, Positive Development and Health. Psykologistuderende på udveksling på UiB følger typisk fag på norsk eller engelsk. Er man åben over for at læse fag på norsk udvides fagudbuddet markant! Bl.a. semesterfagene udbudt af bacheloruddannelserne i hhv. arbeids- og organisasjonspsykologi, generell psykologi, pedagogikk og spesialpedagogikk.

Ghent ligger i Østflanderen i det nordlige Belgien. Fagansvarlige har ikke vurderet fagudbud på Ghent University. Der er krav om, at man skal læse minimum ét kursus på Faculty of Psychology and Educational Sciences. De resterende kurser må sammensættes på tværs af fakulteterne.

Fagudbud til psykologistuderende findes her og her. Du kan skimme de andre fakulteters fagudbud her


HKBU har ikke et sundhedsvidenskabeligt fakultet. Derfor er relevante fag hjemhørende i regi af andre fagområder, fx Human Ressource Management og Business. Fagansvarlige har vurderet, at HKBU udbyder fag, der kan erstatte B09 og B10, fx Organisational Behaviour, Leadership, Consumer Behavior og Gender, Society, Culture. Det er vigtigt du søger om forhåndsgodkendelse af fagene, da fag fra tid til anden ændrer navn og indhold.

Se fagudbuddet her


Griffith University ligger på Gold Coast i Australien ved Brisbane. Fagansvarlige har ikke vurderet fagudbud på Griffith University. En grundig, tålmodig søgning i Griffiths kursuskatalog giver resultater på følgende fag, som måske er relevante: Organisational Psychology, Counselling Theory and Practice, Counselling Individuals and Families, Career Psychology and Counselling, Interpersonal Skills, Health Psychology samt Experimental Design and Analysis.

Søg i fagudbuddet og læs guiden til exchange students her


StFX ligger i universitetsbyen Antigonish i Nova Scotia i Østcanada. Fagansvarlige har ikke vurderet fagudbud på StFX. Fag som måske kan være relevante, er Organizational Behaviour, Psychology of Gender, Employee and Labour Relations og Positive Psychology.

Læs mere her


AUC er en amerikansk-akkrediteret institution beliggende i Cairo. Fagansvarlige har ikke vurderet fagudbud på AUC. Fag som måske kan være relevante, er fx Industrial/Organizational Psychology og Group Work.

Søg i fagudbuddet og filtrer på Psychology.


Macau ligger en times sejlads fra Hong Kong. Psykologifag udbydes af Faculty of Social Sciences, så du skal vælge dette fakultet, når du klikker på linket, og dernæst vælge fanen PSYC. Klik videre her


Macau har i mange år været kendt som Asiens Las Vegas og er hjemby for University of Macau. Fagansvarlige har vurderet, at universitetet udbyder fag, der kan erstatte B09 og B10 bl.a. Organizational psychology, Learning and motivation, Health and behavior, Psychology Statistics, Cognitive neuropsycholog, Experimental psychology, Psychology of addiction. Macau ligger i det sydlige Kina ud til det Sydkinesiske Hav, få timers sejlads fra Hong Kong.

Læs mere her


Hvis du vil søge om forhåndsgodkendelse af fag fra et universitet i udlandet kan du i oversigten se hvilke fag tidligere studerende har fået forhåndsgodkendt.

Forhåndsgodkendte fag fra udenlandske partneruniversiteter og ikke-partneruniversiteter (dvs. selvarrangerede ophold)

Sidst opdateret: 19.10.2023