Skip to main content

Bachelorprojekt på Økonomi

Proces for bachelorprojektet

Der afholdes informationsmøde for bachelorstuderende, der ønsker at skrive bachelorprojekt i foråret 2025.

Informationsmødet afholdes tirsdag d. 24.september 2024. Tidspunkt: kl. 12.15 i U131.

Mødet er kun fysisk på SDU.
Zoom link (kun for studerende, der er på udlandsophold) 
https://syddanskuni.zoom.us/j/61496197939 

Slides fra informationsmødet

Optagelser fra Zoom

Info fra SDU Rio

Formatet bliver (foreløbigt):

Bachelorprojektets formål

Inspiration til at finde emne - besøg af SDU Rio

Tildeling af vejleder

Forventningsafstemning

Tidsfrister

Formalia

 

Dan grupper på 2-3 studerende og bliv enige om, hvilket fagområde og emne, I ønsker at skrive indenfor.
Det er alternativt tilladt at skrive bachelorprojektet alene.

Indlever ønske om fagområde og to emner indenfor fagområdet i SPOC.

Vær opmærksom på, at der er emner, som kun kan skrives på engelsk, og at der på øvrige emner kan være begrænset kapacitet til at vejlede på dansk. 

  • Gruppen aftaler, hvem der står for at oprette blanketten. Det er kun den, der opretter, der kan arbejde i blanketten. De øvrige i gruppen får tilsendt en mail, hvor de skal godkende, hvad redaktøren har lagt ind.
  • Den, der opretter, skal bruge e-mailadressen på øvrige gruppemedlemmer for at kunne melde de andre til på samme blanket.
  • Bemærk, at I på dette stadie udelukkende kan udfylde felter med gruppemedlemmer og ønske om emne. Yderligere felter (arbejdstitel og foreløbig problemstilling) udfyldes når I har fået en vejleder og et emne.
  • Bemærk, at blanketten først indsendes, når der klikkes på "send". Bemærk dog, at når I har oprettet blanketten (klikket på Gem), kan I ikke selv ændre i hvem, der står på blanketten. I kan heller ikke ændre emne. Så vent med at udfylde blanketten, til I har styr på de ting.
  • Hvis blanketten bliver afvist, er I nødt til at oprette en ny blanket.
  • Deadline for at indlevere gruppedannelse og ønske om emne:
    • Den 1. november for bachelorprojekter med aflevering i maj og forsvar i juni.
    • Den 1. maj for bachelorprojekter med aflevering i december og forsvar i januar.

Meld dig til kurset som til alle andre kurser i tilmeldingsperioden. Det er dog et krav om, at du skal have bestået mindst 120 ECTS, før det semester starter, hvor du vil skrive dit bachelorprojekt.

Tag kontakt til den tildelte vejleder og bliv enig med denne om  en arbejdstitel og foreløbig problemstilling. Når I er enige, udfylder I resten af blanketten og indsender den, så vejleder formelt kan godkende jeres aftale.

  • Aftalen skal udfyldes og indsendes senest (forudsat, at den bliver godkendt, er det indsendelsesdatoen, der tæller):
    • Den 15. februar for bachelorprojekter med aflevering i maj og forsvar i juni.
    • Den 15. september for bachelorprojekter med aflevering i december og forsvar i januar.

Arbejd med projektet og aflever til den fastsatte deadline (se eksamensplanen ) - se mere om formalia vedrørende aflevering nederst på siden.

Bemærk, at bachelorprojektet skal overholde formalia til skriftlige rapporter

Aflevering af bachelorprojekt.

Aflever projektet til deadline.

Der afleveres i Digital Eksamen. Afleveringsfrist vil fremgå af eksamensplanen.
Hvis relevant: I Digital Eksamen kan der krydses af, hvis bachelorprojektet er fortroligt.

Det mundtlige forsvar er individuelt. Ønskes en gruppeeksamen, skal dette søges ved studienævnet, der administrativt kan godkende dette. Til stede er du selv og eksaminator (normalt din vejleder) og den eksterne censor. Forsvaret er offentligt, men der er sjældent andre til stede. 
Det mundtlige forsvar indledes med, at du præsenterer projektet. Du kan se, hvor megen tid, der er afsat til dette og det øvrige forsvar i fagbeskrivelsen under “Eksamensbestemmelser → Eksamen – bachelorprojekt med mundtligt forsvar → Uddybende information”. Efter præsentationen vil eksaminator eksaminere dig i projektet og relateret teori og metode. Den eksterne censor stiller typisk også nogle spørgsmål.
Den eksterne censor og eksaminator skal være i stand til at foretage en individuel bedømmelse efter forsvaret. 

Du kan ikke forvente, at der er en projektor i eksaminationslokalet, og/eller at der er tid til at sætte den op. Forvent derfor at lave din præsentation direkte på din bærbare computer. Medbring for en sikkerheds skyld et udprint af præsentationen til eksaminator og censor. 
Præsentation bør give eksaminator og ikke mindst den eksterne censor en introduktion til projektet. Emner vil ofte være:

  • Redegør for problemstillingen og fortæl hvorfor du fandt den interessant og hvorfor den er akademisk relevant samt relevant for praksis – også for en virksomhed, du eventuelt har samarbejdet med.
  • Gør kort rede for dit mål med bachelorprojektet og hvilken forskningsmetode, du har anvendt.
  • Forklar baggrunden for dine valg af teori og metode og find tid til at berøre andre teorier og metoder, som du kunne have valgt og hvordan sådan et valg kunne ændre dit bachelorprojektet /dine resultater. Hvis du har fundet fejl eller uhensigtsmæssigheder i litteraturen (f.eks. i et bevis), er det fint at omtale dette og hvordan det har påvirket projektet.
  • Opsummer kort de vigtigste resultater og diskuter udfordringer som du har haft i arbejdet. Vurder resultaternes styrke.
  • Gør rede for konsekvenser af resultaterne. Overvej hvilke anbefalinger, de giver anledning til, og om der er behov for yderligere undersøgelser.
  • Hvis der er fremkommet noget nyt om bachelorprojektets emne, for eksempel nye artikler i akademiske tidsskrifter eller i avisen eller feedback på en præsentation i en eventuel samarbejdsvirksomhed, kan det være fint at have dette med i præsentationen, da det viser, at du er motiveret, også efter at bachelorprojektet er indleveret. 

Fagområder  - klik på linket for at se mulige emner

Nedenfor er der links til i forvejen formulerede emner indenfor en række fagområder.

Bemærk, at  for emner formuleret på engelsk skal rapporten skrives på engelsk, og vejledning samt forsvar gennemføres på engelsk. Hvis det er muligt at skrive rapporten på dansk, vil det fremgå ud for det pågældende emne.

Bibliotek

Glem ikke at bruge biblioteket! Du kan starte din litteratursøgning på http://mitsdu.dk/da/bibliotek.

  • Her finder du materialer af høj kvalitet, adgang til elektroniske bøger og artikler samt mulighed for at låne bøger.
  • Du kan også søge efter videnskabelige, peer-reviewed artikler i databaser, der er relevante for dit emne. Tjek databaserne for Samfundsvidenskab (Økonomi).
  • Hvert semester tilbyder vi forskellige webinarer og workshops for at hjælpe dig med at finde den bedste litteratur til dit speciale. For datoer og mere information, se vores Kurser og Events.

 

Har du spørgsmål så skriv til bibliotekar Jette Jorsal, jejo@bib.sdu.dk         

 

 

Vil du samarbejde om dit bachelorprojekt?

thinkers makers

Se mere om dine muligheder


Blanket til ønske om emne

Kontakt på SPOC

Sidst opdateret: 02.12.2024