Studiestart

Velkommen til Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på SDU

Stort tillykke med din studieplads. Vi glæder os alle til at byde dig velkommen til din nye tilværelse som studerende ved SDU. Den kommende periode vil byde på mange nye oplevelser, nye relationer og nye erfaringer – både fagligt og socialt.

Vi hjælper dig godt på vej til en god start med et introprogram og vores online studiestartskursus How to Uni.

Top-5 spørgsmål ved studiestart

Hvor og hvornår starter studiet?

Se i dit introprogram, hvornår og hvor dit uddannelsesforløb starter introduktionsforløb.
I menuen finder du dit skema under læseplaner.

Vi anbefaler, at du deltager i hele introforløbet, da det vil give dig de bedste forudsætninger for at komme godt i gang med din uddannelse.
Hvilke bøger skal jeg købe?

Den litteratur du skal bruge, bliver slået op på fagets Blackboard side, som er SDU's egen e-læringsportal. Ofte bliver den først slået op efter semesteret er gået i gang.

SDU har sin egen boghandel, hvor du kan købe de bøger, du skal bruge i din undervisning.
Her kan du også orientere dig i din uddannelses pensumliste. Listen opdateres løbende.
Når du bestiller bøger ved Studenterboghandlen i Odense, kan du få dem frit leveret til din campusby.

Du kan også finde mange af bøgerne på SDUs bibliotek. Dit studiekort fungerer som lånerkort.

Du kan også være heldig at købe bøgerne brugt igennem sider som pensum.dk.

Hvor skal jeg holde mig orienteret?

Du skal holde dig orienteret via:

Det er dit ansvar som studerende at holde dig orienteret om gældende regler, tilmeldingsperioder og eksamenstidspunkter.

 

Jeg er blevet syg i studiestartsperioden?

Hvis du bliver syg under studiestarten, skal du være opmærksom på, at der er en studiestartsprøve, som du skal bestå for at kunne fortsætte på din uddannelse.

Er du forhindret i at gennemføre og bestå din studiestartsprøve på grund af sygdom skal du hurtigst muligt kontakte Studiekontakten på studiekontakten@sam.sdu.dk eller 6550 2290 (alle hverdage kl. 10-14).

Hvem kan hjælpe mig?

Der er flere steder hvor du kan finde hjælp, og det afhænger af, hvad du har brug for hjælp til.

Du finder kontaktoplysninger i menupunktet Kontakt.

Er du i tvivl kan du altid kontakte Studiekontakten.

 

 

 

COVID-19

Studiestarten overholder alle sundhedsmyndighedernes retningslinjer i forbindelse med COVID-19. Studiestarten skal være tryg for alle. Har du spørgsmål i forbindelse med håndtering af COVID-19 under studiestarten eller er du i risikogruppen, kan du kontakte vores studiestartsansvarlige.

Kontakt os her