Med bacheloruddannelsen i matematik-økonomi er du rustet til at varetage en bred vifte af jobs i både den private og offentlige sektor. Obligationsanalytiker, business consultant, analytiker, it konsulent og fuldmægtig er nogle af de titler, der kan pryde cv’et for matematik-økonomer.
Her er nogle eksempler på, hvad en færdiguddannet cand.scient.oecon. beskæftiger sig med:
- Kvantitative analyser
- Dataindsamling, bearbejdning og analyse
- Analyse af det danske obligationsmarked samt handelsanbefalinger på obligationer
- Vedligeholdelse af realkreditmodel og udviklingsopgaver i Excel/VBA
- Implementering af benchmarks, performance management og performance attribution
- Koordination og kommunikation inden for formuerådgivning
- Videreudvikling og drift af rådgivningsaktiviteter, herunder formueprognose
- Rådgivning af erhvervskunder inden for risikostyring og problemstillinger relateret til kapitalstruktur
- Udarbejdelse af modeller med henblik på optimering af programmer til styring af rente-, valuta- og råvarerisiko
- Udvikling af it systemer og integrationsløsninger
Mange matematik-økonomer vælger en forskerkarriere og fortsætter på et ph.d.-studium.