Som ny studerende på SDU skal du huske at bestille et studiekort. Når du bestiller dit studiekort, får du tildelt et eksamensnummer, som du skal bruge for at få adgang til SDU's IT-faciliteter.
Som studerende har du adgang til SDU’s IT-faciliteter, for eksempel din SDU-mail, Studenterselvbetjeningen og e-læringsplatformen itslearning.
Vi sender dig en e-mail til den mailadresse, du har oplyst i din ansøgning, med information om SDU’s IT-faciliteter og adgang til disse. Hvis du ikke har modtaget mailen inden for 1 uge, skal du henvende dig til helpdesk@helpdesk.sdu.dk.
I itslearning, under fanen Kalender, kan du altid finde dit undervisningsskema for de kurser du er tilmeldt.
Som studerende på første semester kan du desuden finde dit skema her på din studieside.
SDU’s boghandel, Academic Books, har pensumlister for alle dine kurser.
Som studerende på SDU har du pligt til sætte dig ind i universitetets studieregler og overholde dem.
Du skal for eksempel selv tilmelde dig kurser og eksamener – og samtidig bestå mindst én eksamen om året. Du skal også færdiggøre din uddannelse inden for en fastlagt tidsgrænse, ligesom der er fastlagte rammer for orlov og meget andet.
Vi forventer at du holder dig orienteret om meddelelser fra SDU følgende steder:
Det er dit eget ansvar at holde dig opdateret om skemaændringer, eksamensplaner, studieregler m.v.
Det er forskelligt hvad du skal gøre, alt efter om du har afsluttet din tidligere uddannelse eller ej.
Har du læst på en anden bachelor-/professionsbacheloruddannelse UDEN at afslutte?
Hvis du tidligere har læst på en anden bachelor-/professionsbacheloruddannelse uden at afslutte den, skal du være opmærksom på at du skal søge om startmerit.
Det betyder at de kurser, du har bestået på din tidligere uddannelse, kan komme til at indgå i din nye uddannelse, så din studietid på SDU bliver tilsvarende kortere.
Har du afsluttet en anden bachelor-/professionsbacheloruddannelse?
Hvis du tidligere har færdiggjort en anden bachelor-/professionsbacheloruddannelse, kan du søge merit, men det er ikke et krav.
Hvis du har en permanent fysisk eller psykisk lidelse, som betyder, at du har brug for særlig støtte til at gennemføre en universitetsuddannelse, kan du søge Specialpædagogisk Støtte (SPS).
Har du søgt om SU?
Vejviser til dit campus
For at du bedre kan navigere rundt på campus har vi samlet vores kort i en vejviser til campus.
Studiespecifikke udfordringer?
Studievejlederne på Naturvidenskab er din indgang til at få hjælp til dine studiespecifikke udfordringer.
SDU Studenterservice
Som studerende kan du henvende dig ét sted på din campus og få foretaget en første screening i forhold til dit spørgsmål.
På SDU er der mange medarbejdere til at hjælpe dig godt igennem studierne og sikre, at du får en god og udbytterig studietid.
Hvis du eksempelvis har spørgsmål til det faglige indhold af din uddannelse, kan du få hjælp og vejledning af dine undervisere. Hvis du derimod har spørgsmål til de regler og rammer, som gælder for dig som studerende, kan du få hjælp af en studievejleder. Og hvis du har brug for hjælp til finde et relevant studiejob, kan du få hjælp hos karrierevejlederne i SDU RIO.