Skip to main content
DA / EN

Kompetenceprofil

BACHELOR KOMPETENCEPROFIL

Efter afsluttet uddannelse skal bacheloren i klinisk biomekanik kunne:

Viden

(a) Vidensfeltet
· Angive og analysere kroppens opbygning
· Demonstrere viden om sundhedsfremme, sygdomsforebyggelse og rehabilitering
· Demonstrere et indgående kendskab til bevægeapparatets normale funktion

(b) Forståelse og refleksion
· Angive og analysere kroppens funktion
· Analysere de genetiske, molekylære, cellulære og fysiologiske processer, der regulerer og vedligeholder kroppens normale funktioner
· Analysere de biologiske variationer og processer som karakteriserer livscyklus og køn
· Analysere hvilke ydre faktorer der kan påvirke den menneskelige organisme og organismens reaktioner på disse
· Analysere menneskers adfærd og reaktionsmønstre ud fra biologiske, psykologiske, sociale, kulturelle og etniske forudsætninger
· Analysere ændret struktur og funktion af kroppen og dens væsentligste organsystemer ved forskellige sygdomme og tilstande
· Demonstrere videnskabelig nysgerrighed og forholde sig kritisk reflekterende til viden og antagelser

Færdigheder

(a) Type af færdigheder
· Demonstrere kliniske færdigheder med optagelse af sygehistorie, objektiv undersøgelse og formulering af udredningsplan
· Demonstrere basale psykomotoriske færdigheder nødvendige for udøvelse af kiropraktorfaget
· Udføre grundig undersøgelse af columna
· Udføre basal manuel/kiropraktisk behandling

(b) Vurdering og beslutning
· Fortolke videnskabelig litteratur, stille spørgsmål og konkludere på fund
· Demonstrere basale diagnostiske færdigheder i forhold til lidelser i columna
· Anvende videnskabelig metode til at analysere, fortolke og vurdere de metoder og principper, der danner grundlag for diagnostik, behandling og interventioner

(c) Formidling
· Anvende medicinsk informationsteknologi til at søge og formidle viden
· Demonstrere evne til at kommunikere hensigtsmæssigt med kolleger, patienter og pårørende

Kompetencer

(a) Handlingsrummet
· Identificere og analysere etiske problemstillinger

(b) Samarbejde og ansvar
· Demonstrere hensigtsmæssig adfærd i omgang med patienter og i samarbejde med kolleger og andre personalegrupper

(c) Læring
· Demonstrere evne til formulering af egne læringsmål og videreudvikling af kompetencer

Sidst opdateret: 06.10.2022