Hvornår er det muligt at skifte linje/profil?
Skift inden for de første tre uger
Du kan skifte dit program/profil inden for de første tre uger efter studiestart. For at skifte mellem linje/profil, skal du skrive til Optag via SPOC.
Skift efter de første tre uger
Hvis der er gået mere end tre uger, skal du i stedet sende en ansøgning til dit Studienævn. Studienævnet lægger vægt på, at et skift ikke forsinker din uddannelse.
Krav til linje/profilskifte:
- at du opfylder eventuelle adgangskrav til den profil, du ønsker at flytte til
- at profilskiftet ikke er studietidsforlængende. Dvs. at du skal kunne gennemføre uddannelsen indenfor de normerede antal ECTS
- at der er plads på det/den semester/årgang og den profil, som du gerne vil skifte til
Hvis du ønsker at skifte mellem campus Odense og campus Slagelse
Studerende på international virksomhedskommunikation engelsk har mulighed for at skifte mellem uddannelsens campusser.
Studerende på BA IVK engelsk med profil i kommunikation kan ansøge om at skifte campus (Odense/Slagelse), hvis følgende er opfyldt:
- at der er plads på det/den semester/årgang og den profil, som du gerne vil skifte til
- at skift af campus ikke er studietidsforlængende. Dvs. at du skal kunne gennemføre uddannelsen indenfor de normerede 180 ECTS
For at skifte mellem campusser skal du søge om tilladelse ved dit studienævn.
Ansøgning til studienævnet sendes via SPOC.
Hvis du ønsker at skifte til en anden profil på et andet campus
Studerende har mulighed for at skifte til en anden profil udbudt på et andet campus inden for BA IVK – engelsk.
På Campus Slagelse udbydes profilerne
- international marketing
- kommunikation
På campus Odense udbydes profilerne
- kommunikation
- medier
Krav til profilskifte:
Et profilskifte kan lade sig gøre, hvis følgende er muligt
- at du opfylder eventuelle adgangskrav til den profil, du ønsker at flytte til.
- at profilskiftet ikke er studietidsforlængende. Dvs. at du skal kunne gennemføre uddannelsen indenfor de normerede 180 ECTS
- at der er plads på det/den semester/årgang og den profil, som du gerne vil skifte til
For at skifte mellem profiler skal du søge om tilladelse ved dit studienævn.
Ansøgning til studienævnet sendes via SPOC.