Skip to main content

Studierejsen

En uddannelse er ikke kun de fag du læser og de karakterer du får. En uddannelse skal også hjælpe med at udvikle dig som person, og give dig muligheder for at handle og reflektere i en stadig mere kompleks verden, hvor verdensmålene i stigende grad er i fokus.

Under din HA-uddannelse arbejder du løbende med at træne kompetencer inden for fire områder:

  1. Dine faglige kompetencer, hvor du dygtiggør dig inden for erhvervsøkonomi i fag som marketing, finansiering, jura, makroøkonomi og strategi.
  2. Dine personlige kompetencer, hvor du træner dine studiekompetencer og dine professionelle færdigheder.
  3. Dine karriere -og netværkskompetencer hvor du lærer at forstå og kommunikere dine kompetencer, får viden om jobsøgningsstrategier og du træner dine netværkskompetencer. Du skal løbende under studiet opbygge et konkret og fagligt professionelt netværk blandt virksomheder.
  4. Dine student agency kompetencer, hvor du træner evnen til at håndtere komplekse dilemmaer, træffe valg, at tage ansvar, træne interkulturelle kompetencer og opøve kompetencen til konkret at handle og bruge din viden og dig selv til at gøre en forskel.
    Sammen med dine medstuderende giver det dig kompetencerne til at gå ud i kompleks verden som co-agents og finde innovative løsninger i fællesskab.

De fire kompetencer trænes både inde i fagene og uden for fagene, ligesom de kan trænes både via undervisning, eksamensopgaver, workshops, samarbejde, seminarer, faglige arrangementer, case-camps og meget mere.

Du finder hele din studierejse på HA på It’s learning, hvor du kan fordybe dig i alle kompetenceområder. 

Du kan løbende gøre dig overvejelser over de kompetencer du opnår, hvad du vil bruge dem til samt reflektere over aktiviteter i din personlige E-portfolio i It’s learning. 

Din E-portfolio vil på den måde skabe din egen fortælling om din studierejse, ligesom den vil danne et robust grundlag til en LinkedIn profil.

Studierejsen på HA bygger på OECD’s læringskompas for 2030 og de tre transformative kompetencer.

Karriereland

Lyt til karrierevejledningens podcast

Lyt med her

Sidst opdateret: 21.02.2024