På første studieår af alle bacheloruddannelser er der udvalgte eksamener som indgår i det, der kaldes førsteårsprøven.
Du skal bestå de eksamener der indgår i førsteårsprøven, inden udgangen af dit første studieår. Hvis du ikke består førsteårsprøven inden for fristen, bliver du som udgangspunkt udmeldt af uddannelsen.
På bacheloruddannelsen i Farmaci indgår følgende kurser med tilhørende eksamener i førsteårsprøven.
- MM556: Matematik og statistik for Farmaci
- FA501: Farmaci grundkursus (kun eksamenselementerne A, B og D)
- KE501: Grundlæggende kemi (kun eksamenselementerne B og C)
- KE521: Grundstoffernes kemi (kun eksamenselement B)
- FA508: Farmaceutisk biologi *
- FY528: Fysik for Biologi og Farmaci (kun eksamenselement B) *
* Da førsteårsprøven skal være bestået inden udgangen af første studieår, har du som udgangspunkt kun to forsøg til at bestå FA508 og eksamenselement B i FY528, der er placeret i forårssemestret.
Krav til førsteårsprøven
Har du spørgsmål?
Studievejlederne på Naturvidenskab er klar til at hjælpe dig med dine studierelaterede spørgsmål eller udfordringer.
Kontakt studievejlederne på Naturvidenskab