Hvornår skal jeg bruge et adgangskort?
Du skal bruge et adgangskort ved alle låste døre, hvor der sidder en
kortlæser.
Dørene er låste udenfor universitetets normale åbningstid.
Som hovedregel vil yderdøre være åbne:
- Mandag - torsdag kl. 07.45 - 16.00
- Fredag kl. 07.45-15.00.
- Weekenden: Indgange i umiddelbar nærhed af skemalagte aktiviteter vil være åbne 1 time før og efter det tidsrum, hvori den pågældende aktivitet foregår.
Ønskes der adgang udenfor disse tidspunkter, skal kortet benyttes.
Du opfordres til altid at have dit adgangskort (= studiekort) ved hånden, da der er områder på campus, der altid er aflåste.
Hvordan får jeg et adgangskort?
Du modtager et studiekort ved studiestart. Studiekortet fungerer som adgangskort.
Skal jeg aktivere kortet?
Du skal selv aktivere kortet.
SDU har to forskellige IT-løsninger til adgangskontrol, og derfor er der to forskellige måder, at aktivere sit kort:
Løsning 1 (Esbjerg, Kolding, Odense, Slagelse og Sønderborg)
A)Brug tablets
Du kan bruge de tablets, der er opsat ved indgangene indenfor.
Hold kortet op til kortlæseren ved skærmen, og følg dernæst instruktionerne på skærmen.
B) Send en mail til adkrobot@sdu.dk
Skriv din ønskede pin-kode i emnefeltet på mailen på følgende måde:
nypin kortnummer ønsket pinkode
Eksempel: nypin 281213 6541
Husk mellemrum.
Bemærk du skal sende e-mailen fra din SDU-mail
Løsning 2 (Winsløwparken):
For at aktivere dit adgangskort skal du stå ved en Buanco-kortlæser med display. De er placeret ved alle indgange.Træk dit adgangskort igennem slidsen på højre side af kortlæseren i en let glidende bevægelse. Kortet skal vende som vist på kortlæseren - med den brune stribe mod venstre.
Når kortlæseren har godkendt dit adgangskort, vil der stå "INDTAST NY PIN-KODE" i displayet.
Indtast 4 cifre efter eget valg.
Gentag de 4 cifre
Hvad gør jeg hvis jeg har glemt min pin-kode?
Skriv din ønskede pin-kode i emnefeltet på mailen på følgende måde:
nypin kortnummer ønsket pinkode
Eksempel: nypin 281213 6541
Husk mellemrum.
Bemærk du skal sende e-mailen fra din SDUmail.